Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv 14. nov. 2012 KL. 11.42

Stewardesser vil fortsat forhandle med SAS

Kabinepersonalets fagforening kritiserer SAS-ledelsens frembusende stil.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

SAS' stewardesser vil fortsat gerne forhandle en aftale, som sandsynligvis vil føre til større lønnedskæringer, på plads med selskabets ledelse.

SAS' kabinepersonale, eller SAS Cabin Crew, mødtes i morges med personalets fagforening, Cabin Attendants Union, CAU.

Og her blev CAU og medlemmerne enige om, at de fortsat er villige til at forhandle ny overenskomst med SAS-ledelsen.

»CAU og medlemmerne melder sig fortsat forhandlingsvillige. De er kun interesserede i at give kunderne det, de efterspørger, og opretholde den kundetilfredshed, som SAS er kendt for«, fortæller CAU's pressetalsmand Christian Møller til Ritzau.

Kritik af ledelsens frembusende stil
Talsmanden nævner dog i samme åndedrag, at SAS-ledelsens frembrusende stil i medierne gør forhandlingsprocessen kompliceret.

»Men så længe ledelsen udøver pression mod medlemmerne, bliver det svært for CAU i det hele taget at mødes med ledelsen«, siger Christian Møller.

SAS Cabin Crew har boykottet ledelsens informationsmøder, efter ledelsen gennem medierne har appelleret direkte til Cabin Crew i stedet for at henvende sig til CAU.

ritzau