Annonce
Annonce

Mest læste

Erhverv 21. dec. 2006 KL. 17.03 opdateret 21. dec. 2006 KL. 18.22

Regeringen har CO2-plan på plads

Energisektoren skal bære det største læs, når Danmark skal indfri sine klimamål i Kyoto-aftalen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Elværker, kraftværker, energitunge virksomheder og offshore-industrien får samlet set skåret godt en fjerdel af deres tilladte CO2-udledning i perioden 2008-2012. Elsektoren skal levere de største CO2-reduktioner.

Det fremgår af regeringens længe ventede CO2-plan (allokeringsplan) for første Kyoto-periode, som Miljøministeriet fremlagde torsdag eftermiddag. Regeringen har samtidig skrottet de omstridte planer om at lette CO2-afgiften for visse virksomheder, oplyser miljøminister Connie Hedegaard (K).

»Vi strammer kvoten for virksomhederne og især elselskaberne, som dermed bliver nødt til at være endnu mere effektive i fremtiden. Der må ikke herske tvivl om, at det stadig er en kolossalt stor udfordring for det danske samfund at leve op til klimamålet. Balance er nøgleordet. Jeg synes, der er fundet en fornuftig balance mellem mange forskelligartede hensyn, herunder en balance mellem hjemlige og udenlandske tiltag«, siger Connie Hedegaard.

Ekstraudgift
Regeringen har med planen stort set opgivet at få kompensation af EU for Danmarks problem med Kyoto-protokollens basisår, 1990, der stiller Danmark meget ugunstigt.

Danmark har forpligtet sig til at reducere udslippet af drivhusgasser med 21 procent, men da vi i 1990 havde en meget stor import af vandkraft fra Sverige og Norge, svarer det reelt til en reduktion på 28 procent.

Det giver Danmark en ekstrabyrde på fem millioner ton CO2 årligt i perioden 2008-2012, og det svarer med de gældende priser på CO2-kvoter til en udgift på 3,5-4 milliarder kroner.

Kredit i Østeuropa
Regeringen lægger op til, at staten dækker basisårsproblemet ved at indkøbe klimakreditter fra energiprojekter i Østeuropa og udviklingslandene samt gennem tiltag i Danmark. 200 millioner kroner, som egentlig var afsat til CO2-reduktion i udlandet, skal i stedet bruges til at skære ned på det hjemlige udslip af klimagasser.

Connie Hedegaard og energiminister Flemming Hansen (K) vil invitere Folketingets partier til en gennemgang af regeringens udspil. Planen sendes i høring i januar.

EU’s kvoteplan er et vigtigt instrument til at bringe udledningen af drivhusgasser ned. De virksomheder, der ikke kan indfri deres CO2-reduktioner, må købe kvoter af energieffektive virksomheder, som har overskud. Derved kommer markedskræfterne i spil, så der bliver en stadig konkurrence om at bruge energien bedre.

Minister: Vi når målet
Connie Hedegaard understreger, at det med regeringens udspil nu står fuldstændig fast, at Danmark vil opfylde sit Kyoto-mål, som er blandt de mest ambitiøse i verden.

Når elsektoren er valgt til at bære den største byrde, skyldes det blandt andet, at den »har relativt gode muligheder for at overvælte omkostningen ved CO2-kvotekøb i elprisen«, oplyser Miljøministeriet. Kvoterne er strammet i forhold til EU’s første CO2-plan for årene 2005-2007, som var en slags generalprøve til at nå Kyoto-målet.

Der bliver loft over, hvor meget virksomheder må hente af CO2-kvoter gennem klimaprojekter i Østeuropa og udviklingslandene - nemlig cirka 19 procent af den samlede kvotetildeling. Elsektoren får lov at købe flest billige kvoter i udlandet, da den skal reducere mest.

Trusler fra kommissionen
Danmark skulle have afleveret kvoteplanen til EU-Kommissionen allerede den 30. juni, men regeringen holdt den tilbage i håb om et gunstigt udfald af striden om basisåret.

I mellemtiden har EU truet Danmark og flere andre lande med en retssag, hvis CO2-planen ikke kommer snart. Sagen har ført til voldsomme diskussioner internt i regeringen, især mellem Connie Hedegaard og finansminister Thor Pedersen (V), der er kendt som erklæret modstander af EU’s fælles klimapolitik.

ritzau

Annonce
Annoncer
Danmark
25. maj. KL. 03.00

Gymnasium viste elev-sexvideo til morgensamling

Rektor, lærere og elever så på video af elev, der har sex med en ung kvinde.

Internationalt
24. maj. KL. 22.57
Slagsmål. Debatten om sprogstrid endte i kaos i parlamentet i Ukraine. - Foto: MAKS LEVIN/AP

Ukraines politikere tæver løs på hinanden i parlamentet

Sprogstrid fik tilhængere og modstandere til at ryge i struben på hinanden.

Musik
24. maj. KL. 21.13
Unikt. Jens Unmack kan stadig huske, første gang han hørte sangen 'København'. Nu har han og resten af Tonekunstudvalget givet over 800.000 kroner i arbejdsstipendium til sangeren og sangskriveren bag nummeret. - Foto: PETER HOVE OLESEN

Kritikken ulmer efter usædvanligt kæmpelegat til ung kunstner

21-årige Carl Emil Petersen fik over 800.000 offentlige kroner med blot seks sange på cv'et.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Erhverv

04:14

18. maj. KL. 09.46 TV Zuckerberg i 2005: Facebook skal ikke være stort

Det sker
Vulkansind. Pedellen Hannes er iskold udenpå og geyservarm indeni i Rúnar Rúnarssons spillefilmsdebut 'Volcano'. - Foto: fra filmen
24. maj. KL. 17.52

Debutant fremstiller to gamle mennesker usædvanlig modigt

ibyen anbefaler

restaurant & cafe