Mange har for tiden travlt med at bekymre sig over det milde vejr, og hvad det mon betyder for klodens tilstand.

Men man kunne jo også bare nyde det. Det er i hvert fald, hvad økonomien gør – både herhjemme og i resten af den vestlige verden, hvor vinteren har været så mild, at temperaturen i ellers iskolde New York nåede ufattelige 21 sommergrader først i januar.

»Vejret kan have vigtige effekter på en bred vifte af økonomiske data fra byggeaktivitet, privatforbrug, energiforbrug, beskæftigelse og selv inflation«, konstaterer investeringsbanken Goldman Sachs i en ny analyse og fortsætter, at det er det milde vejr, der sætter fut i økonomien, mens det hårde vejr køler den ned.

Eksempelvis tog USA’s privatforbrug i januar 2006 det største hop opad nogensinde – mens temperaturen gjorde præcis det samme.

Gælder også i Danmark
Den slags er ikke kun et amerikansk fænomen – meteorologiens økonomiske naturlove gælder også i Danmark og resten af Europa.

»Der er ingen tvivl om, at det påvirker dansk økonomi«, siger Danske Banks cheføkonom Steen Bocian og nævner som et meget håndgribeligt eksempel, at gennemsnitsfamilien har udsigt til at spare 5.000 kroner på varmeregningen, hvis den milde vinter fortsætter.

»Det er helt sikkert, at de milde temperaturer vil trække den økonomiske aktivitet i starten af året op.«

Mere shopping i varmt vejr
Hvorfor nu det? Det afhænger af, hvilken del af økonomien vi ser på.

Landbrug og byggebranchen er to områder, hvor vejret er en indlysende faktor. Når vinteren er mild, har entreprenørerne eksempelvis lettere ved at få spaden i jorden, og det skaber mere aktivitet.

En mild vinter kræver også mindre energi til opvarmning, og de penge kan folk bruge på at sætte gang i andre dele af økonomien. Detailhandlen, for eksempel – folk shopper mere, når vejret er behageligt.

Beskæftigelsen påvirkes også i mange sektorer – eksempelvis plejer arbejdsløsheden i USA’s byggeindustri at stige 20.000 i vintermånederne, men er kun steget 3.000 i år.

Tre grundregler
Så der er systematik i den økonomiske vejrudsigt. Goldman Sachs kan faktisk opstille tre nogenlunde sikre grundregler for vejrets påvirkning af økonomien:

1. Vintertemperaturer er langt vigtigere end sommertemperaturer eller nedbør.

2. Det er selve forandringen og ikke længden af den, der tæller. Når vintertemperaturen stiger, sætter det gang i økonomien. Men hvis tilstanden fortsætter i lang tid, aftager effekten.

3. Når vejret bliver normalt igen, er det ’payback time’. Eksempelvis skaber det milde vintervejr ikke mere aktivitet, det flytter den bare fra andre tidspunkter af året.

Men som Goldman Sachs skynder sig at tilføje:

»Økonomi er måske den eneste ting, der er er sværere at forudsige end vejret«.

Så meget for den økonomiske vejrudsigt.