Klokken 6.30 slår Sanne Wall-Gremstrup dynen til side.

Det er en helt almindelig dag, hvor hun gerne vil have lidt tid sammen med sine tre sønner, før de store på 9 og 13 år skal i skole, og hendes mand, Stig, kører den lille på 2 år hen i vuggestuen.

Bagefter kan Sanne lige nå at løbe en lille tur, før hun selv møder på arbejde som administrerende direktør i McCann WorldGroup Denmark & Finland kl. 9.

Karrieremenneske
Igennem mange år har Sanne Wall-Gremstrup arbejdet over 50 timer om ugen som chef for mere end 150 ansatte. Hun betegner sig selv som karrieremenneske, men prioriterer også at have et godt familieliv.

Og det er Sanne langtfra ene om, viser en undersøgelse, som Politiken har foretaget i Kvinfos ekspertdatabase.

Næsten hver syvende kvinde i ekspertdatabasen opfatter således sig selv som et karrieremenneske.

Men meget tyder på, at kvinderne ikke deler den gængse opfattelse af, hvad det vil sige at gøre karriere. For de fleste handler det ikke lige så meget om titel og løn, som om at have fleksible forhold i arbejdsform og -tid. Næstefter faglige udfordringer er det nemlig fleksibilitet, der topper på hitlisten over det, der motiverer kvinderne i deres job.

Så selv om kvinderne gerne vil gøre karriere, og hver syvende arbejder mere end 41 timer om ugen, er det som udgangspunkt ikke på bekostning af familien. Og det kan sagtens lade sig gøre, mener vicedirektør i Dansk Industri (DI), Bolette Christensen:

»Hvis man både skal gøre karriere og have børn, kræver det, at man er enige om det i familien. For det kræver en benhård prioritering af ens liv. Men når man er blevet topleder, har man til gengæld også mulighed for at selv at prioritere og planlægge«.

Jo højere oppe, jo større frihed
Sanne Wall-Gremstrup har kunnet mærke de familiemæssige fordele ved at nå op på et højt lederniveau:

»Jo længere jeg er kommet op i karrieren, jo større fleksibilitet og frihed har jeg. Jeg skal selv stå til ansvar for min tid, for jeg bliver primært målt på de resultater, jeg skaber sammen med andre. Og derfor synes jeg, at det er blevet lettere med børnene nu«.

I øjeblikket har Sanne orlov. Hun skulle egentlig have flyttet job for McCann til udlandet, men har valgt at blive i Danmark, så hendes yngste søn kan få ro. Han er født for tidligt og er startet i et forløb med støttepædagog, så Sanne prioriterer, at han har brug for trygge rammer. Det betyder, at Sanne i stedet vil se sig om efter et andet job.

Til hverdag har Sanne også en au pair-pige, som hjælper med børnehentning et par dage om ugen og står for rengøring og tøjvask.

Det handler netop ikke kun om prioritering af det professionelle liv, men også om at fravælge det, der betyder mindst i det private liv, vurderer Bolette Christensen:

»Lige nu vælter det også ind over os med livsstilsbølger, men der må man også prioritere og nogle gange gå på kompromis med disse ting. Hvis man har gæster fredag aften, kan det godt være, at man ikke har lavet al maden selv. Og heller ikke har bagt bollerne til børnehaven. Måske når man heller ikke at dyrke fitness«.

Omkring klokken 18 kommer Sanne Wall-Gremstrup hjem på en helt almindelig dag. Hvis det altså ikke er en af de dage, hvor Stig kommer først hjem. Det aftaler de løbende, og de er gode til at fordele opgaverne mellem sig og strukturere hverdagen. På vejen hjem har en af dem købt ind. Børnene håber på, at den ikke står på mandagskylling igen, for det fik de tit i en periode.

Halvdelen til manden
At manden tager halvdelen af de hjemlige opgaver, er en af måderne, hvorpå hverdagen kan komme til at hænge sammen for kvindelige ledere med børn, vurderer kultursociolog ved Roskilde Universitetscenter Lise Lotte Hansen. En anden måde er en hollandsk model, hvor man gør det muligt at være leder på deltid ved for eksempel at dele funktioner ud på flere stillinger og dermed organisere sig ud af problemerne.

»I Danmark har vi en meget stereotyp opfattelse af, hvad en leder er. Men man kan sagtens skabe plads til kvindelige ledere med deres prioriteringer herhjemme«, mener Lise Lotte Hansen.

DI mener nu, at det bliver for kompliceret og utilfredsstillende for alle parter at splitte ledelsesfunktionerne op på flere stillinger:

»Hvis man vælger ledelse på topniveau, så vælger man det 100 procent. I det tilfælde må kvinderne vælge, hvad det er, de vil«, siger Bolette Christensen.

Lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet Lis Højgaard mener ikke, at arbejdsbyrden nødvendigvis er skyld i, at der sidder så få kvinder højt placeret i de danske virksomheder:

»Organisationerne skal i højere grad få øjnene ordentligt op for kvinderne, så man på samme måde som ved mændene vælger dem tidligt ud og tilbyder dem lederuddannelse og så videre. Og mange af de kvinder, der sidder i toppositioner, har faktisk børn og får det til at fungere. Det er en af de myter, der fungerer som undskyldning for virksomhederne, når de skal begrunde, hvorfor kvinderne ikke sidder i toppen eller søger deres stillinger«, siger Lis Højgaard.

Erhvervslivet skal i stedet fokusere på nogle nye parametre, hvis de vil have fat i de kvindelige ledere.

Det kan også være grunden til, at knap hver fjerde kvinde i Politikens undersøgelse mener, at det er lettere at gøre karriere i det offentlige end i det private, fortæller Lis Højgaard:

»Tidligere har der været nogle af de ordninger, der tilgodeser kvinder, der først er slået igennem i det offentlige. Det drejer sig for eksempel om barselsorlov og børnenes sygedage. På den måde har der været nogle arbejdsbetingelser i det offentlige, som har været befordrende for kvinderne«.

Murbrækkere for familielivet
Kvinderne har ageret murbrækkere for at få det gjort acceptabelt også at prioritere familie samtidig med karrieren. Det har smittet af på de yngre generationer af mænd, mener både Lis Højgaard og Lise Lotte Hansen. Og det kan få karrierebegrebet til at ændre sig:

»Vores syn på karrierebegrebet er givetvis for snævert. Men det er en dobbelt problematik, for i dag skal man være interesseret i karriere. Hvis man som kvinde siger, man ikke er interesseret i karriere, er man bagstræberisk eller medvirker til, at nogle siger, at ligestillingssituationen er kvindernes egen skyld«, siger Lis Højgaard.

Efter aftensmaden på en helt almindelig mandag ser Sanne Wall-Gremstrup tv-serien ’Anna Pihl’ på TV 2.

Drengene kan godt lide lidt action. Men klokken 21 er det sengetid for børnene, og Sanne sætter sig foran pc’en for at arbejde et par timer. Og egentlig er det lidt hyggeligt. For så har hun overskud til at fordybe sig i nogle ting, som hun ikke har samme tid til, når hun er på kontoret.

Og det er praktisk, at Sanne kan mailkorrespondere om aftenen, når det er på det tidspunkt, at hovedsædet i New York møder ind.