Kun hver fjerde togpassager føler sig tilstrækkeligt informeret om rejsegarantien. Og fire ud af fem ved slet ikke, hvordan man søger om at få sine penge tilbage, hvis toget er forsinket.

Det viser en undersøgelse fra Forbrugerrådet, der har kigget de første erfaringer med den nye ordning efter i sømmene.

Uigennemskuelig ordning
DSB og Arriva indførte den 1. oktober 2006 en Basis-rejsetidsgaranti, som kan give passagerer med enkeltbillet eller klippekort kompensation, hvis toget er mere end 30 minutter forsinket.

Tre måneder efter blev ordningen fulgt op med en Pendler-rejsetidsgaranti, som kompenserer passagerer, der rejser med pendlerkort.

Forbrugerrådet har undersøgt passagerernes oplevelse af ordningen ved at stille spørgsmål om tilfredshed og brugervenlighed i februar og marts i år.

Hovedkonklusionen er, at ordningen er for uigennemskuelig, og at kunderne kender for lidt til den.

Nemmere at få penge
»Rejsetidsgarantien er en oplagt chance, som DSB og Arriva slet ikke har udnyttet ordentligt,« siger formanden for Forbrugerrådet, Camilla Hersom, til gratisavisen Urban.

Hun mener, at det allervigtigste for togselskaberne er at få informeret passagererne grundigt om, hvad rejsetidsgarantien indebærer.

»Og så skal det være nemmere at få sin kompensation,« siger hun.

Derfor fremsætter Forbrugerrådet 15 konkrete forslag til, hvordan ordningen kan forbedres. Du kan se listen her .

En million i erstatning
DSB mener selv, at ordningen med rejsetidsgaranti har fungeret tilfredsstillende.

Selskabet lægger vægt på, at mere end 20.000 rejsende indtil videre har fået en kontant godtgørelse eller en ny billet. I alt har DSB udbetalt cirka en million kroner i kompensation og udleveret tæt på 4.000 gratis billetter.

Salgschef i DSB, Bjørn Wahlsten, giver dog Forbrugerrådet ret i en del af kritikken.

»På informationssiden skal vi et skridt videre. Vi har blandt andet sagt til togpersonalet, at de skal oplyse om rejsetidsgarantien, når et tog er forsinket,« siger han til Urban.