Annonce
Annonce

Mest læste

Erhverv 14. sep. 2007 KL. 23.17

Dårlig jord får 390 mio. kr. i EU-støtte

Kun en lille del af de braklagte danske jorder kan blive opdyrket igen. Jorden er for ringe.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

EU vil ophæve braklægningsordningen for at fylde EU’s tomme kornlagre.

Men kun en meget lille del af de braklagte danske jorder blive opdyrket igen - jorden er simpelt hen for dårlig.

Braklægningsstøtten er ’en gavebod’, siger de radikale.

Hvedepriser historisk høje
Når EU-kommissionen formentlig allerede i løbet af denne weekend ophæver den tvungne braklægning af 10 pct. af landbrugsarealet i alle EU-lande, skulle man tro, at de danske landmænd stod i kø for at få lov til at opdyrke de marker, der hidtil har ligget brak.

Men selv om hvedepriserne er historisk høje, vil de danske landmænd kun i begrænset omfang gå i gang med at opdyrke de braklagte arealer.

Heller ikke selv om verdens kornlagre er de laveste i 26 år.

Mindre end en tredjedel under plov
Det er i hvert fald meldingen fra landbrugets egne organisationer. Her er vurderingen, at under en tredjedel af de i alt 170.000 hektar jord som ligger brak herhjemme, vil komme under plov igen.

»Der vil være mange arealer, som det ikke kan betale sig at dyrke op, fordi udbyttet er for lavt og omkostningerne for store«, siger direktøren for Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Carl Åge Pedersen og tilføjer:

»Mange af de braklagte arealer er lavtliggende eller ukurante og derfor ikke rentable at dyrke. Mange landmænd vil derfor ikke mene, at det kan betale sig at opdyrke jorden, specielt fordi ophævelsen er midlertidig og fordi det vil kræve store engangsudgifter at tage jorden i brug igen«.

Den dårligste jord
Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, erkender, at en stor del af den braklagte jord ikke vil blive opdyrket.

»Den jord, der ligger under brak, er den dårligste og mest miljøfølsomme. Min vurdering er, at mellem 25 procent og en tredjedel vil blive dyrket, men jeg tvivler på, at det bliver helt så meget det første år. Noget af jorden har ligget brak længe. Græs og ukrudt skal sprøjtes væk, og jorden mangler kalk og gødning«, siger Peter Gæmelke.

Det lyder som om danske landmænd i årevis har fået braklægningsstøtte til jord, der alligevel aldrig var blevet udnyttet?

»Vores synspunkt er også, at landbrugsstøtten skal nedtrappes, og netop de høje kornpriser kunne jo betyde, at man skulle fremme diskussionen om det«.

Så du er enig i, at det er på tide at gøre op med braklægningsordningen?

»Jeg er enig i at landbrugsstøtten skal sænkes, og i den sammenhæng kunne man sikre, at de miljøfølsomme arealer fortsat kunne sikres.«

Og dermed siger du også, at en del af de braklagte jorder aldrig bliver til landbrugsjord?

»Der er nogle af dem, der aldrig bliver til landbrugsjord igen, men det er ikke dem alle sammen«, siger Peter Gæmelke.

»En gave til landbruget«
De radikales landbrugsordfører, Ole Glahn, betegner det som ’absurd’, at en ophævelse af braklægningstvangen ikke vil føre til markant større afgrøder, når kornpriserne er så høje.

»Det beviser jo bare, at braklægningsordningen har været en stor gave til landbruget. Landmændene har fået støtte til at komme af med arealer, de alligevel ikke kunne bruge«, siger Ole Glahn.

EU-støtten til de 170.000 hektar braklagt jord i Danmark løber i år op i 390 millioner kroner.

Det lykkedes ikke at få en kommentar fra EU’s landbrugskommissær Mariann Fischer Boel.

Annonce
Annoncer
Danmark
25. maj. KL. 03.00

Gymnasium viste elev-sexvideo til morgensamling

Rektor, lærere og elever så på video af elev, der har sex med en ung kvinde.

Internationalt
24. maj. KL. 22.57
Slagsmål. Debatten om sprogstrid endte i kaos i parlamentet i Ukraine. - Foto: MAKS LEVIN/AP

Ukraines politikere tæver løs på hinanden i parlamentet

Sprogstrid fik tilhængere og modstandere til at ryge i struben på hinanden.

Musik
24. maj. KL. 21.13
Unikt. Jens Unmack kan stadig huske, første gang han hørte sangen 'København'. Nu har han og resten af Tonekunstudvalget givet over 800.000 kroner i arbejdsstipendium til sangeren og sangskriveren bag nummeret. - Foto: PETER HOVE OLESEN

Kritikken ulmer efter usædvanligt kæmpelegat til ung kunstner

21-årige Carl Emil Petersen fik over 800.000 offentlige kroner med blot seks sange på cv'et.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Erhverv

04:14

18. maj. KL. 09.46 TV Zuckerberg i 2005: Facebook skal ikke være stort

Det sker
Vulkansind. Pedellen Hannes er iskold udenpå og geyservarm indeni i Rúnar Rúnarssons spillefilmsdebut 'Volcano'. - Foto: fra filmen
24. maj. KL. 17.52

Debutant fremstiller to gamle mennesker usædvanlig modigt

ibyen anbefaler

restaurant & cafe