Annonce
Annonce

Mest læste

Erhverv 1. okt. 2007 KL. 15.11 opdateret 1. okt. 2007 KL. 16.53

Massiv opbakning til velfærdsdemo

Politifolk, sygeplejersker og skoleelever. Fagbevægelsen, studenter- og elevorganisationer inviterer til protestdemonstrationer i morgen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Politikerne på Christiansborg vil have svært ved at overhøre velfærdsprotesterne i morgen.

En lang række steder i hovedstaden og i mindst syv andre byer er der arrangeret demonstrationer mod forringelser af velfærden i anledning af Folketingets åbningsdag.

»Nej til nedskæringer«, »Flere penge til kommunerne« og »Flere hænder« er nogle af de overskrifter, der samler protesterne, som fagforeningen 3F håber kan samle 100.000 danskere.

»Vi håber, at politikerne hører os. At så mange er utilfredse må gøre indtryk, ellers er man en dårlig politiker«, siger Nanna Westerby fra initiativet 'Genstart Danmark' - en kreds af ungdomspolitiske partier, der arrangerer demonstrationerne.

Nye folk på barrikaderne
Medarrangør er også LO og FTF's medlemsorganisationer - og begge hovedorganisationers formænd, Hans Jensen og Bente Sorgenfrey, taler ved hoveddemonstrationen foran Christiansborg.

Netop at FTF støtter initiativet er overraskende.

Organisationen er traditionelt ikke en kamporganisation, og blandt medlemmerne er også fagforbund, man ikke normalt ser på barrikaderne.

Et af dem er Politiforbundet.

»Der er en større utilfredshed end normalt. Både med lønforholdene og arbejdsvilkårene. Og det, jeg hører i mit bagland, er, at politifolk ikke mener, at man kan skabe velfærd, uden man har tryghed, og den er vi garanter for«, forklarer formand for Politiforbundet Peter Ibsen.

Han vil dog ikke gætte på, hvor mange politifolk der kommer.

Bredere protest
Andre overraskende forbund, som støtter protesten, er Hærens Konstabel- og Korporalforening , Spillerforeningen og Artistforbundet. Se hele listen her.

Desuden har en række arbejdspladser vedtaget erklæringer, som støtter demonstrationerne.

»Protesterne denne gang er markant bredere end tidligere. Ikke kun Politiforbundet er gået meget aktivt ind i arbejdet, men også sygeplejerskerne«, siger Nanna Westerby fra 'Genstart Danmark'.

FOA inviterer til lønfest
Også det plejepersonale, som strejkede i forsommeren, vil være at finde ved demonstrationerne. Nogle kommer til København fra Holstebro, hvor protesterne begyndte.

Plejepersonalets fagforening FOA støtter protesterne og benytter i øvrigt dagen til at sætte fokus på overenskomstforhandlingerne ved at invitere deres medlemmer til 'Lønfest'.

Den skal markere, at medlemmerne ønsker markante lønstigninger.

»Nu er en overenskomstkampagne en alvorlig ting, og vi har svære forhandlinger foran os, men vi vil gerne bruge humoren og samtidig styrke sammenholdet«, siger forbundsekretær i FOA Fag og Arbejde, Jakob Bang, om festen, som holdes i Pumpehuset - et spillested i det centrale København.

Læs mere om velfærdsdemonstrationerne www.2oktober.dk eller hos FTF .

Annonce
Annoncer
Danmark
25. maj. KL. 03.00

Gymnasium viste elev-sexvideo til morgensamling

Rektor, lærere og elever så på video af elev, der har sex med en ung kvinde.

Internationalt
24. maj. KL. 22.57
Slagsmål. Debatten om sprogstrid endte i kaos i parlamentet i Ukraine. - Foto: MAKS LEVIN/AP

Ukraines politikere tæver løs på hinanden i parlamentet

Sprogstrid fik tilhængere og modstandere til at ryge i struben på hinanden.

Musik
24. maj. KL. 21.13
Unikt. Jens Unmack kan stadig huske, første gang han hørte sangen 'København'. Nu har han og resten af Tonekunstudvalget givet over 800.000 kroner i arbejdsstipendium til sangeren og sangskriveren bag nummeret. - Foto: PETER HOVE OLESEN

Kritikken ulmer efter usædvanligt kæmpelegat til ung kunstner

21-årige Carl Emil Petersen fik over 800.000 offentlige kroner med blot seks sange på cv'et.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Erhverv

04:14

18. maj. KL. 09.46 TV Zuckerberg i 2005: Facebook skal ikke være stort

Det sker
Vulkansind. Pedellen Hannes er iskold udenpå og geyservarm indeni i Rúnar Rúnarssons spillefilmsdebut 'Volcano'. - Foto: fra filmen
24. maj. KL. 17.52

Debutant fremstiller to gamle mennesker usædvanlig modigt

ibyen anbefaler

restaurant & cafe