Det er en sandhed med modifikationer, at social- og sundhedspersonale tjener 186 kroner i timen.

Det er ellers det regnestykke, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) fremlægger i dagens udgave af Børsen.

DA's tal kommer fra Danmarks Statistik, og de viser også, at en ufaglært fabriksarbejder tjener 164 kroner i timen - altså væsentligt mindre.

Intet offentligt lønefterslæb
På baggrund af statistikken siger Dansk Arbejdsgiverforening, at det er en myte, at de offentligt ansatte har et lønefterslæb.

»Det er helt afgørende, at der kommer noget sandhed ind i de påstande, der flyver rundt i luften om lønnen i den offentlige sektor. Det viser sig at være helt forkerte og fordrejede oplysninger, og hvis politikerne falder for dem, vil det være meget ødelæggende for dansk økonomi«, siger direktør i DA Jørn Neergaard Larsen til Børsen.

Han henviser dermed til, at de politiske partier uden om regeringen vil finde fem milliarder kroner, som skal lægges oven i lønpuljen ved de igangværende overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte.

Læserne protesterer
Men udmeldingen fra Dansk Arbejdsgiverforening får en hård medfart hos fagforeningen for social- og sundhedspersonalet, FOA. Forbundets formand Dennis Kristensen kalder DA's udregning for »cirkusregning«.

Og også hos politiken.dk's læsere er reaktionen klar. En række læsere har skrevet ind og enkelte har ringet. Offentligt ansatte, som ikke kan få deres lønsedler til at stemme med DA's tal.

»Er der nogen, der kan forklare mig, hvordan min timeløn på 106,18 kroner kan omregnes til at være 160-165 kroner?«, spørger en handicaphjælper for eksempel i en mail.

Og det er der faktisk nogen, der kan.

Danmarks Statistik hjælper
Tallene i DA's regnestykker kommer nemlig fra Danmarks Statistiks statistikbank. Og her fortæller afdelingschef i lønstatistikken Kenneth Christensen, at DA har brugt det såkaldte 'hovedlønbegreb' - det dækker arbejdsgiverens omkostninger på medarbejderen.

Helt konkret sætter man medarbejderens faktiske arbejdstimer over for den løn, der er blevet udbetalt. Det betyder, at hvis en medarbejder har været fraværende, for eksempel sygemeldt, stiger tallet - for arbejdsgiverens udgift pr. arbejdstime har så været højere.

»Medarbejderen tænker ikke, at hvis han var forkølet to uger i sidste måned, så har han tjent rigtig mange penge, men sådan ser det ud i statistikken, når hovedlønbegrebet anvendes . Derfor er det ikke et tal, som lønmodtageren kan genkende, men mere et tal, arbejdsgiveren genkender, da tallet afspejler de faktiske omkostninger«, siger afdelingsleder Kenneth Christensen fra Danmarks Statistiks lønstatistik.

Og ser man på udgiften for arbejdsgiveren, er tallet for social- og sundhedspersonale altså knap 186 kroner i timen.

Den reelle løn
Han oplyser, at Statistikbanken - hvor tallene kommer fra - faktisk indeholder et tal, som mere svarer til den enkelte medarbejders løn, og dermed hvad lønmodtagerne kan genkende fra sin lønseddel.

Det tal hedder 'smalfortjenesten'. Det er udtryk for den nettotimeløn, som er udbetalt medarbejderen. Så tjener social- og sundhedspersonalet 132, 59 kroner, mens den gruppe fabriksarbejdere, der i statistikken hedder 'monterings- og samlebåndsarbejde, tjener 131,71 kroner i timen.

Social- og sundhedsassistenten tjener altså omtrent det samme som en ufaglært fabriksarbejder.