Det er et spørgsmål om tillid. Når en læser åbner avisen og begynder at pløje sig gennem en artikel, er der en usynlig kontrakt mellem læseren og avisen. Læseren stoler som udgangspunkt på artiklens oplysninger. Men djævlen ligger i detaljen. Og som et led i uddannelsen har enhver journalist fået banket ind på rygmarven, at selv små fejl som en forkert titel eller en stavefejl i forbindelse med en person, der udtaler sig, svækker resten af artiklens troværdighed. Uanset om resten af artiklen er korrekt. Og det er klart, at jo større fejlene er, jo mere falder den usynlige kontrakt mellem læseren og avisen sammen. I de seneste to lørdagsklummer har jeg kommenteret og beklaget de fejl, som avisen har begået i forbindelse med dækningen af sagen om Muhammedtegningerne. Og samtidig aflivet de myter, som er opstået uden for avisen om årsagerne til fejlene. Den største myte opstod omkring den første fejl, hvor avisen trykte et udkast til det brev, som statsministeren modtog fra muslimske ambassadører i oktober sidste år. Udkastet var skarpere i formuleringerne end det endelige brev, som statsministeren modtog. Journalisterne brugte den officielle version over for eksperter og kilder. Men ved en fejl brugte redaktionen det oprindelige udkast, da to af artiklerne skulle skrives. Ikke desto mindre blev fejlen brugt af regeringspartiernes politiske ordførere, Jens Rohde (V) og de konservatives Pia Christmas-Møller, til indirekte at beskylde avisens journalister for at være kampagnemedarbejdere for avisens kritiske holdning til statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) håndtering af sagen. Men som jeg skrev dengang, opstod fejlen ved en beklagelig brøler på redaktionen. Intet andet. Siden fulgte desværre flere fejl i forbindelse med avisens dækning af sagen. Jeg vil ikke gennemgå dem endnu en gang, da de er beskrevet adskillige gange i avisen. Men der er tale om i alt fem fejl. Avisens journalister på sagen er oppe mod et stort pres udefra. Og flere medier og debattører angriber Politiken for at føre en kampagne mod regeringen på grund af Tøger Seidenfadens kritiske holdning til regeringens håndtering af sagen. Og det skaber et hårdt arbejdsklima for avisens journalister. Alligevel afdækker de med flot klassisk journalistik sagens aspekter: de danske imamers rolle, Egyptens ansvar og statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) håndtering af forløbet. Men det frikender ikke avisens ledelse for, at der er begået adskillige fejl i dækningen af sagen. Og det slider på den usynlige kontrakt mellem læserne og avisen. Gennem de seneste par uger har jeg løbende diskuteret med chefredaktionen og flere involverede medarbejdere for at finde ud af, hvordan fejlene opstår. Selv om det er forskellige forløb, er der enkelte ting, der går igen flere gange. For stort tidspres, så artikler kommer i avisen, før de er færdigresearchede. Og så mange journalister og redaktører inde over flere af historierne, at der mangler en tovholder. Som også kan fungere som djævlens advokat og stille kritiske spørgsmål, før artiklerne bliver trykt. Set fra min stol som Læsernes Redaktør må der strammes op, hvilket jeg også har gjort opmærksom på. Redaktionen har også diskuteret situationen og vil nu sørge for, at der kommer færre journalister på den enkelte artikel for at skabe et bedre overblik over alle detaljer, og der udpeges tovholdere blandt redaktørerne for hvert spor i sagen.