Annonce
Annonce

Mest læste

Erhverv 12. dec. 2007 KL. 12.17 opdateret 12. dec. 2007 KL. 12.41

Arbejdsretten: Bryghus-konflikt var lovlig

Fagbevægelsen kan nu med Arbejdsretten i ryggen fortsætte sin kamp mod de 'gule' fagforeninger. 3F blev frifundet i sagen mod Nørrebro Bryghus.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Dommen

For at en sympatikonflikt er lovlig kræver det ifølge Arbejdsrettens dom,

  • at hovedkonflikten er lovlig,
  • at der er interessefællesskab mellem lønmodtagerne i hoved - og sympatikonflikten
  • og endlig at sympatikonflikten skal stå i et rimeligt forhold til det mål, der er med hovedkonflikten.

Uddrag af dommen:

»Arbejdsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at indklagedes hovedformål med at kræve overenskomst har været at fastholde og forsvare veletablerede overenskomstmæssige potitioner, herunder den mindsteløn for faglært og ufaglært serveringspersonale, man har opnået gennem sin landsdækkende overenskomst med HORESTA. Arbejdsretten finder, at 3Fs interesse heri er fundamental og så stærk og legitim, at den retfærdiggør, at der fra de øvrige indklagede afdelinger af 3F og øvrige LO-organisationer er iværksat effektive sympatikonflikter, der nødvendigvis må være økonomisk mærkbare for vedkommende modpart. Herefter, og efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, finder Arbejdsretten, at sympatikonflikterne ikke har haft et sådant omfang i forhold til målet med hovedkonflikten, at de har overskredet grænserne for det tilladelige«.

»Det bemærkes her ved, at det ikke ved bevisførelse er godtgjort, at sympatikonflikterne har haft væsentlig indvirkning på drift og resultat af restaurationsvirksomheden med In-House bryggeriet på Nørrebro, eller at de nu ophørte sympatikonflikter til støtte for den overenskomstdækning af bryggeriarbejdet på flaskebryggeriet i Hedehusene, som parterne aftalte under hovedforhandlingen i Arbejdsretten den 26. november 2007, har haft en sådan effekt, at selskabet af den grund har været lukningstruet«.

3F er blevet pure frifundet i sagen om blokade af Nørrebro Bryghus.

Den blokade fagforeningen sammen med en række andre forbund under LO havde iværksat mod mikrobryggeriet var lovlig, har Arbejdsretten afgjort.

Blokadens formål var at »fastholde og forsvare veletablerede overenskomstmæssige positioner«, og det har fagforeningerne en så »fundamental«, »stærk og legitim« interesse i, at det retfærdiggør den faglige konflikt, som det hedder i den klokkeklare dom.

Sagen er principiel, for den handler om LO-forbundenes våben i kampen mod de uafhængige, gule fagforeninger - som for eksempel Kristelig Fagforening.

Ansatte ønsker anden fagforening
Den drejer sig om cirka 50 ansatte i mikrobryggeriet Nørrebro Bryghus', som har en restaurant i Ryesgade i København.

De ansatte er - og vil gerne være - dækket af en overenskomst under Kristelig Fagforening.

Men den overenskomst er ifølge 3F væsentligt ringere end den, 3F har på området. Derfor indledte en række fagforeninger i sommer en blokade mod Nørrebro Bryghus med krav om at få overenskomsten med restauranten.

Dyrt for bryggeriet
Blokaden bestod af sympatikonflikter fra flere forskellige LO-forbund, der blandt andet ramte restaurantens bryggeri i Hedehusene og medførte, at bryggeriet ikke kunne sælge flaskeøl til blandt andet Coop. Blokaden har kostet mikrobryggeriet dyrt.

Nørrebro Bryghus slæbte derfor 3F i arbejdsretten - de ville vide, om det var lovligt at blokere dem, når de nu har en overenskomst - blot med en anden fagforening.

Arbejdsretten har ikke set på, om den oprindelige konflikt om overenskomsten på restauranten er lovlig - kun på om de sympatikonflikter, blokaden af virksomheden bestod af, var det.

Og det var de altså, har Arbejdsretten sagt i dag.

Ulovlige løbesedler
Arbejdsretten har tidligere fastslået, at de løbesedler, fagforeningeren havde uddelt foran restauranten med opfordring til boykot, var ulovlige, men det ændrede ikke på udfaldet af dommen.

Nørrebro Bryghus indgik i sidste måned en overenskomst med 3F for de fire ansatte, der er på bryggeriet i Hedehusene, og de sympatikonflikter, der var rettet mod bryggeriet, er derfor ophørt nu.

Annonce
Annoncer
Politik
25. maj. KL. 09.06

Skattereform kan ramme boligejere efter næste valg

Regeringens forslag til skattereform vil gøre det dyrere at have gæld.

Guide
25. maj. KL. 09.33
Nu! Pinsen bliver startskuddet for en sommersæson med masser af koncerter, festivaler og dans i det fri. - Foto: PER FOLKVER

Guide: 8 rigtig gode bud på en god pinse

Sommeren er over os med Ølympiade, Vesterbro Festival og karneval

Medier
25. maj. KL. 07.28
Sultestrejke. Medierne skal dække aktioner som denne på Rådhuspladsen i 2010. Men det er vigtigt også at skrive om hvorfor der sultestrejkes. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Eksperter: Medierne skal ikke holde sig tilbage fra omtale af sultestrejker

De ekstreme aktioner skal dækkes, også selv om det kan få dem til at brede sig.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Erhverv

04:14

18. maj. KL. 09.46 TV Zuckerberg i 2005: Facebook skal ikke være stort

Det sker
MiB3. Josh Brolin, Will Smith og Tommy Lee Jones på plakaten for det nye kapitel om mændene i sort habit og solbriller. - Foto: pr-foto
24. maj. KL. 11.45

Anmelderne: Josh Brolin redder de gamle drenge

ibyen anbefaler

restaurant & cafe