Han er mand, han er 56 år - og så er han dansk.

Sådan ser det typiske bestyrelsesmedlem ud i de tyve danske virksomheder, som har de mest omsatte aktier.

At der altovervejende bliver talt dansk på bestyrelsesmøderne vidner en rapport fra firmaet Heidrick & Struggles om.

I en gennemsnitlig dansk bestyrelse på 10 medlemmer, har kun et halvt medlem en anden nationalitet end dansk.

»Det er godt at få andre vinkler ind på bestyrelsesbordet, specielt fra folk med en international vinkel«, siger Henrik Gürtler, der er bestyrelsesformand i Novozymes.

Danmark ligger lavest i Europa
Fem pct. af bestyrelsesmedlemmerne er altså fra udlandet.

Dermed skraber Danmark bunden i forhold til resten af Europa.

De svenske bestyrelser har 15 pct. internationale medlemmer, det europæiske gennemsnit ligger på 18 pct., mens næsten hvert tredje medlem af en engelsk bestyrelse er fra udlandet.

Virksomheder er globale
Når det er væsentligt, om danske bestyrelser har internationale medlemmer, er det fordi, de i stigende grad er globale.

Det siger Henrik Gürtler, bestyrelsesformand i Novozymes.

»Det er ikke fordi, at nationaliteten betyder noget i sig selv. Men i store internationale virksomheder er det en fordel, at have international repræsentation«, siger han.

Han henviser til, at over 98 pct. Novozymes omsætning kommer fra udlandet.

Ud deres bestyrelse på 10 medlemmer har de to svenskere og en nordmand, og det er Henrik Gürtler godt tilfreds med.

»Lige nu er det meget passende. Men generelt set går trenden i retning af, at internationale globale virksomheder i Danmark får flere udlændinge ind«.

Skal turde indstille
De internationale medlemmer kan ifølge Henrik Gürtler sikre, at virksomheden ikke bliver for snæver.

»De kommer fra nogle andre kulturer og lande, og kan bidrage med noget fra det udland, som vores virksomhed opererer i«, siger han.

Men skal der mere engelsk ind i bestyrelseslokalet, så kræver det, at bestyrelserne tør indstille internationale medlemmer til generalforsamlingen - og at aktionærene tør vælge dem.

Det kan kræve, at de er parate til at give en højere løn, end det honorar som danske bestyrelsesmedlemmer får i dag, mener Henrik Gürtler.

»Som dansker er det let nok at tage til syv bestyrelsesmøder om året, når man bare skal køre 50 kilometer. Men en amerikaner skal bruge to-tre gange så meget tid bare på grund af rejsen. Vil virksomheden ikke betale mere end det almindelige bestyrelseshonorar, så kan det blive svært«, siger han.

Danske bestyrelsesmedlemmer får i gennemsnit 451.000 kroner i honorar om året.