En arbejdsløs på dagpenge fra en a-kasse skal søge fire job om ugen.

Ellers risikerer han eller hun at blive trukket i understøttelsen.

De samme regler gælder imidlertid ikke for kontanthjælpsmodtagere, der af sagsbehandlere er blevet vurderet til at være parat til at påtage sig et job.

Her er det op til det kommunale jobcenter at afgøre, om modtageren af kontanthjælp gør nok for at komme i arbejde.

Den forskel i rådighedskrav finder Dansk Arbejdsgiverforening (DA) helt urimelig.

»Hvis to arbejdsløse er i samme situation og har lige gode muligheder for at finde et job, så burde der ikke være forskel på, hvordan de bliver behandlet. Det er noget underligt noget, at der er forskel på, om man er i det ene eller andet system«, siger chefkonsulent Erik Simonsen, DA.

»Udgangspunktet burde være, at kommunerne stiller de samme rådighedskrav til kontanthjælpsmodtagere, som a-kasserne skal stille til deres ledige medlemmer«, uddyber han.

Skal dokumentere jobjagt
Baggrunden for de skærpede krav til arbejdsløse på dagpenge er en kritisk beretning fra Rigsrevisionen, der slog fast, at der har været stor forskel på rådighedskravene fra a-kasse til a-kasse.

Det fik beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) til at bede Arbejdsdirektoratet om at udsende en meddelelse om, at alle dagpengemodtagere skal søge fire job om ugen.

De fire ansøgninger skal fungere som dokumentation for, at den arbejdsløse vitterligt står til rådighed for arbejdsmarkedet og er på jagt efter et job. Hvis ansøgningerne ikke falder, så løber den arbejdsløse en risiko for at blive betragtet som ikke stående til rådighed for arbejdsmarkedet.

Regeringspartiet Venstre opfordrer Kommunernes Landsforening (KL) til at udstikke retningslinjer for, hvor mange job en arbejdsmarkedsparat kontanthjælpsmodtager skal søge.

»Den bedste måde at komme i arbejde på er at søge arbejde. Derfor er det en god idé med nogle retningslinjer for, hvor mange job en parat kontanthjælpsmodtager skal søge«, siger arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg (V).

Krav er en vejledning
Han understreger, at kravet om de fire ansøgninger er en vejledning. Der tages for eksempel højde for alder, uddannelsesniveau og helbred.

»Men grundlæggende vil det være en god idé med en fælles vejledning til kommunerne fra KL. Der er alt for stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at skaffe kontanthjælpsmodtagere i arbejde. København vil for eksempel spare næsten en halv milliard kroner i kontanthjælp, hvis det var så ligetil at skaffe kontanthjælpsmodtagere i job som gennemsnittet af sammenlignelige kommuner«, siger Jens Vibjerg.

Venstre skal ikke sætte næsen op efter, at der bliver udstukket krav om, at kontanthjælpsmodtagere skal skrive et bestemt antal ansøgninger.

»Det vigtige er ikke, at den ledige har søgt fire job om ugen i månedsvis, men om den ledige kommer i job i løbet af kort tid«, siger Rødovreborgmester Erik Nielsen (S), der er formand for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget i KL.

»Det duer ikke med maskinelle ansøgninger. Det er ikke den måde, ledige kommer i arbejde på, men gennem individuel rådgivning, hvor der bliver taget højde for den enkelte lediges kvalifikationer og muligheder. Og det burde der også være mulighed for nu, hvor ledigheden er kommet så langt ned. Det kan være, at nogle skal presses til at søge mange job, og andre skal have anden form for støtte«, siger Erik Nielsen.

Forskelsbehandling uden mening
I brancheorganisationen for a-kasserne, AK-Samvirke, er man ligesom arbejdsgiverne forundret over forskelsbehandlingen.

»Det betyder i realiteten, at man stiller medlemmer af a-kasser over for hårdere rådighedskrav end ledige borgere, der ikke har tegnet en forsikring, og som unddrager sig at bidrage til finansieringen. Forskelsbehandlingen giver ikke megen mening, andet end at den skader motivationen for at være medlem af en a-kasse. Desuden får jeg det indtryk, at ministeren ikke vil genere jobcentrene med nye administrative krav, mens a-kasserne ikke skånes«, siger sekretariatschef Torben D. Jensen til DA’s blad Agenda.