Annonce
Annonce

Mest læste

Erhverv 22. apr. 2008 KL. 19.05

A-kasser: Ledige behøver ikke at søge fire job

Kravet om, at ledige skal søge fire job om ugen, er ikke så firkantet, siger arbejdsløshedskassernes sammenslutning.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Ledige behøver alligevel ikke partout at søge fire job.

Det slår arbejdsløshedskassernes sammenslutning, AK Samvirke, nu fast.

Sammenslutningen har holdt en række møder med Arbejdsdirektoratet om fortolkningen af jobsøgningskravene, og på møderne har det vist sig, »at kravene var blevet overfortolket«, som AK Samvirke skriver på sin hjemmeside og i et notat til a-kasserne.

Ny fortolkning af reglerne
Kravet om fire jobansøgninger om ugen for at bevise, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet og derved kan bevare retten til dagpenge, blev ellers indført i februar i år.

Kravet har været stærkt kritiseret - og både ledige og arbejdsgivere har advaret om, at det ville føre til en række useriøse jobsøgninger.

Torben D. Jensen sekretariatschef i AK Samvirke forklarer, at der på papiret stadig er et krav om fire ansøgninger. Men det skal forstås sådan, at hvis den ledige har søgt fire job om ugen, er der ingen diskussion om, hvorvidt han eller hun står til rådighed.

Hvis den ledige derimod har søgt færre job, skal der ske en konkret rådighedsvurdering ved rådighedssamtalerne i a-kassen, som bliver holdt hver tredje måned.

»Så vil der blive set på, om man har søgt aktivt og seriøst og været opmærksom på, hvad der bød sig for en på arbejdsmarkedet. Kun hvis man ikke har gjort det, kan det få konsekvenser for ens dagpengeret. De fire ansøgninger er ikke længere et ufravigeligt krav«, forklarer Torben D. Jensen.

A-kasser ændrer praksis nu
Ifølge hans oplysninger er Arbejdsdirektoratet på vej med en ny revideret meddelelse til a-kasserne, der bløder kravet op.

»Men det kan tage lang tid, og det kan vi ikke vente på. Derfor kommunikerer vi det her ud til a-kasserne med det samme«, siger Torben D. Jensen, som også har informeret beskæftigelsesminister Claus Hjort Fredriksen om den ny praksis.

Indført i nattens mulm og mørke
Kravet om de fire ansøgninger kom fra ministeren efter en rapport fra rigsrevisionen havde vist, at a-kassernes kontrol med om de ledige stod til rådighed, var mangelfuld.

Men kravet blev indført for hurtigt, siger sekretariatschef Torben D. Jensen.

»Fejlen er grundlæggende sket, fordi man i nattens mulm og mørke sendte meddelelsen med kravet om fire ansøgninger ud uden at høre parterne, som det ellers står i loven, at man skal gøre«, siger han.

AK Samvirke har regnet ud, at hvis alle ledige skrev de fire ansøgninger, ville landets arbejdsgivere modtage 14 millioner ansøgninger om året.

Annonce
Annoncer
Politik
25. maj. KL. 10.09

Venstre: Skingrende vanvittigt at lade boligejere betale

Oppositionen stejler over udsigten til regeringens skattereform.

Politik
25. maj. KL. 10.32
Nej. Gruppeformand Per Clausen fra Enhedslisten gør det klart, at partiet ikke kan sige ja til EU's patentdomstol i dens nuværende form. - Foto: DRESLING JENS (Arkiv)

Enhedslisten truer regeringen med folkeafstemning

Hverken Dansk Folkeparti eller Enhedslisten vil stemme for ny EU-domstol.

Spil
25. maj. KL. 10.11
VINDER. Det svenske krigsspil 'Battlefield 3' vandt i går prisen som årets bedste nordiske spil, og har også tidligere høstet adskillige internationale priser.

Krigsunivers, klodser og talende dyr kåret som årets bedste nordiske spil

'Battlefield 3' og 'Minecraft' tager hovedpriserne ved Nordic Game Awards.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Erhverv

04:14

18. maj. KL. 09.46 TV Zuckerberg i 2005: Facebook skal ikke være stort

Det sker
MiB3. Josh Brolin, Will Smith og Tommy Lee Jones på plakaten for det nye kapitel om mændene i sort habit og solbriller. - Foto: pr-foto
24. maj. KL. 11.45

Anmelderne: Josh Brolin redder de gamle drenge

ibyen anbefaler

restaurant & cafe