Han har været 46 år i A.P Møller, men nu og formentlig i al fremtid vil tidligere skibsreder Bjarne Hansens navn uvægerligt blive kædet sammen med den kartelsag, der kostede koncernens Maersk Air en millionbøde til EU- kommissionen. Nu er det ved at være slut. Siden Bjarne Hansen trådte tilbage som formand for Maersk Air - og tog det fulde ansvar for kartelsagen - har han været chef for A.P. Møllers aktiviteter i Asien. Tid til noget nyt Mange regnede med, at han blot skulle udstå et par års 'karantæne', inden han igen kunne genoptage karrieren som skibsreder. Men 1. juli i år forlader han både Singapore og A.P. Møller, bekræfter Bjarne Hansen fra Singapore. »Efter 46 år i A.P. Møller er det ved at være tid, hvis jeg skal prøve kræfter med noget nyt, og jeg har derfor valgt at forlade A.P. Møller. Det sker i allerbedste forståelse med Jess Søderberg og hr. Møller«, siger den nu 62- årige Bjarne Hansen. Sammen med SAS blev Maersk Air dømt for ulovligt at have samarbejdet om at holde priserne oppe, og begge fik store bøder af EU-kommissionen. SAS skulle betale ikke mindre end 291 millioner kroner, mens Maersk Air skulle aflevere 98 millioner kroner. 'Deporteret' til Sinagapore Oven i bøderne kostede EU's afgørelse adskillige hoveder i toppen af de to selskaber, herunder altså Bjarne Hansens. Han måtte se sig 'deporteret' til Singapore og frataget skibsredertitlen. Bjarne Hansen afviser imidlertid, at han er bitter over forløbet. »Jeg følte dengang, at når man havde et ansvar, måtte man også tage konsekvensen, og det gjorde jeg. Men det er alt sammen historie nu. Jeg er glad for, at jeg fik en vidunderlig udfordring af hr. Møller herude i Østen, og jeg har haft en utrolig spændende opgave at løse«, siger Bjarne Hansen. Ingen konkrete planer Inden Bjarne Hansen takker endeligt af, står han i spidsen for omfattende omlægning af de geografiske forretningsområder i Asien, der fremover opdeles i fire regioner i stedet for én. Sideløbende med det deles Europa op i fem-seks regioner, oplyser Bjarne Hansen. Den tidligere luftfartsmand ved endnu ikke, hvad han skal lave, når han er færdig i A.P. Møller 1. juli. »Jeg har masser af ideer, men ingen konkrete planer«, siger Bjarne Hansen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Styrelse brugte 280.000 kroner på Folkemødet – fire kendte ansigter fik 70.000 kroner
-
Svenskerne bliver ved, hvor tyskerne, franskmændene og måske også briterne giver op
-
»Det gik op for mig, at jeg var i en suite med en mand, der overhovedet ikke var ude på det, jeg troede«
-
De fleste mænd er en skilsmisse eller en fyring fra at sidde på et lejet værelse i forstæderne med deres fiskestang og et alkoholproblem
-
Test: Er du bedre til geografi end gymnasieeleverne fra årgang 2003?
-
Donald Trump og USA ligger, som de har redt
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Lige nu
Kronik af Niels Fuglsang
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























