Regeringens traditionelle støtter i Dansk Industri er stærkt oprørte over placeringen af en fremtidig Sikkerhedsstyrelse i Esbjerg. Fire ud af fem medarbejdere vil ikke flytte med fra København til Esbjerg, viser regeringens egne analyser, hvilket får industrien til at frygte for det faglige niveau i den højt specialiserede styrelse. »Det er fuldstændig vanvittigt at flytte velfungerende institutioner og få en periode på flere år med faldende fagligt niveau, som vil blive konsekvensen af en flytning«, siger direktør Asger Bruun-Christensen NKT Cables, der er udpeget som Dansk Industris repræsentant i Elektricitetsrådet, som efter planen skal lægges sammen med Dansk Gasmateriel Prøvning til en Sikkerhedsstyrelse med 80 medarbejdere. Medarbejderdræn truer De to institutioner ligger i øjeblikket begge i København, og medarbejderne var chokerede, da de i går formiddags blev informeret om flytteplanerne. Et notat fra Økonomi- og Erhvervsministeriet viser, at blot 20 procent af medarbejderne vil følge med til Vestjylland. Medarbejderdrænet er et stort problem, erkender den ministerielle analysegruppe: »Funktionsdygtigheden af Sikkerhedsstyrelsen er på kort sigt afhængig af, at der fastholdes et minimum af nøglemedarbejderkompetencer«. Svenske erfaringer Analysen peger også på dårlige svenske erfaringer fra 1970'erne med at flytte statslige institutioner til provinsen, hvor 90 procent af personalet i nogle tilfælde forsvandt. »Det er et rent politisk paradeforslag. Der er overhovedet ikke nogen argumenter for at flytte Sikkerhedsstyrelsen til Jylland, men nu har de jo fået alle motorvejene, så skal der jo nogle til at køre på dem«, siger Asger Bruun-Christensen med henvisning til, at en flytning vil give 500 årlige rejser fra Esbjerg til hovedstaden. VK-regeringens planer om at flytte Sikkerhedsstyrelsen til Jylland kommer efter det mislykkede forsøg på at flytte Rigsarkivet til Odense. På forhånd har regeringen ikke sikret sig et flertal for at placere Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg, men kan regne med Socialdemokratiets accept. »Vi går ind for sammenlægningen af Elektricitetsrådet og gasprøvningen, men vil ikke blande os i placeringen. Den må ministeren tage ansvaret for«, siger partiets ordfører på sagen, Niels Sindal. »Esbjerg sikrer et godt fundament for styrelsens funktionsdygtighed«, skriver erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K) i en pressemeddelelse, som ikke tager stilling til konsekvenserne af en medarbejderflugt, men dog taler om gradvis overflytning af de eksisterende institutioner for 'at sikre viden og rutiner'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Svenskerne bliver ved, hvor tyskerne, franskmændene og måske også briterne giver op
-
De fleste mænd er en skilsmisse eller en fyring fra at sidde på et lejet værelse i forstæderne med deres fiskestang og et alkoholproblem
-
Styrelse brugte 280.000 kroner på Folkemødet – fire kendte ansigter fik 70.000 kroner
-
»Det gik op for mig, at jeg var i en suite med en mand, der overhovedet ikke var ude på det, jeg troede«
-
Test: Er du bedre til geografi end gymnasieeleverne fra årgang 2003?
-
»Jeg havde valgt vuggestue. Jeg var klar«: Influencerpar taler om abort efter Downs-diagnose
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Rose Nira Glad og Hanne Vedel Sterndorf
Lige nu
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























