Finanskrisen nåede et foreløbigt højdepunkt, da den Europæiske Centralbank (ECB) i eftermiddag kom de trængte bankerne til undsætning med et midlertidigt lån på 120 milliarder euro (895 milliarder kroner).

Forud for denne intervention havde aktiemarkederne verden i løbet af mandagen oplevet en usædvanlig hård snubletur, som tog flere banker med sig i faldet.

Selv ikke udsigten til, at den amerikanske Kongres inden for de nærmeste døgn vedtager en historisk stor krisepakke for at redde en styrtblødende finansiel sektor, kunne forhindre, at tre europæiske banker er blevet de seneste ofre for en krise, der beskrives som den alvorligste i efterkrigstiden.

Euro under pres
Kursen på euro faldt med to procent til det laveste niveau i forhold til dollaren i ti dage, samtidig med at obligationsmarkederne forventeligt rykkede opad. Det var ifølge Reuters reaktionen på, at regeringerne i Belgien, Holland og Luxembourg gik sammen for at redde finansvirksomheden Fortis. De tre regeringerne intervenerede i weekenden angiveligt for at hindre en 'domino-effekt' på finansmarkederne.

Ifølge Reuters er det britiske pund sterling på vej til sit største fald siden de urolige år i 1992-93.

I London meddelte den britiske regering, at pengeinstituttet Bradford & Bingley ville blive afviklet på en sådan måde, at bankens filialer ville blive afhændet til den spanske konkurrent Santander, mens resten af aktiverne ville blive nationaliseret.

Islandsk indgreb
Den islandske regering har købt en 75 procent store ejerandel i den skrantende bank Glitnir, hvilket sendte den islandske krone ned på et kursmæssigt lavpunkt i forhold til euroen.

I Tyskland har kreditfinansieringsinstituttet Hypo Real Estate en aftale med en bankkonsortium om at afværge en betalingskrise.

Nyt i forhold til f.eks. den finansielle krise i efteråret 1987 er de mange indgreb i form af delvise nationaliseringer.

Smitten har bredt sig
»Men disse nationalieringer er blevet meget negativt modtaget i hele sektoren«, siger Mark Sartori, der er chef for handelsafdelingen i mæglerfirmaet Fox-Pitt & Kelton til Reuters.

»Smitten har spredt sig fra USA til Europa, og alle spørger: hvem der de næste, der står for tur?«, tilføjer han.

Finanseksperten Carsten Klude ved firmaet MM Warburg siger til Reuters: »Når både amerikanske og europæiske banker er så direkte berørte, er der tale om en global krise«.

Han mener ikke, at den amerikanske redningsplan på 700 milliarder dollar er tilstrækkelig.

Centralbankernes redningskranse
Centralbanker i både Asien og Europa har dagen igennem pumpet penge ind i de finansielle systemer i håbet om at overtale investorerne om, at de igen kan begynde at udstede lån til hinanden.

Chefen for den amerikanske forbundsbank Federal Reserve, Ben Bernanke, siger, at den redningsplan, som Kongressen nu har færdigforhandlet, har til hensigt at genskabe den kreditgivning, som skal sparke nyt liv i amerikansk og vestlig økonomi.

»Lovpakken tager sigte på at genoprette den kreditgivning til virksomheder og private, som er nødvendig for vækst og jobskabelse, samtidig med, at skatteyderne får den nødvendige beskyttelse«, siger Bernanke i en erklæring.