De amerikanske politikere vil bruge 700 milliarder dollars på finanskrisen.

Nyhedsbureauet AP har beskrevet, hvad man kan få for beløbet, der svarer til 3.619 milliarder kroner. Og nævner, at en så stor sum penge er to gange så stor som den danske økonomi.

Pengene kunne give tigerspring inden for avanceret forskning eller give amerikanerne langt bedre sundhedssikring eller bedre råd til studier. De kunne endda redde verden fra klimaforandringerne, vurderer miljøforkæmper.

Forskning eller sundhed for alle
For 700 milliarder dollars kan man købe sig 70 rumteleskoper som Hubbleteleskopet. Man kan finansiere USA's førende medicinske forskningsinstitut i to årtier eller drive USA's efterretningstjenester i 15 år for de penge.

Pengene kunne finansiere et års sundhedsregninger for over 85 millioner af de svageste amerikanere: Børn, handicappede og ældre. De kunne eliminere landets studielån eller dække fem katastrofebevillinger i den størrelse, staterne langs Den mexikanske Golf fik efter orkanen Katrina.

700 milliarder dollars kunne finansiere syv år med krige på to fronter. Alligevel ville der være penge til overs til at dække den amerikanske hærs årlige budget på 140 milliarder dollars.

Tre gange New Deal
Da præsident Roosevelt under tredivernes depression løftede USA ud af den økonomiske tristesse med sin New Deal-krisepakke, brugte han, hvad der i dag svarer til 250 milliarder dollars. Det gav ifølge AP's tal 40.000 nye, offentlige bygninger, 72.000 skoler og 8.000 parker.

Apollo-rumprogrammet, som førte til, at USA kunne sende mennesker til Månen i 1969, kostede henved 169 milliarder dollars efter dagens kurs.

Man kunne selvsagt også bygge flere broer. De 3.619 milliarder kroner kunne dække et par stykker eller tre: Storebæltsbroen alene kostede 21,4 milliarder kroner i 1988-priser, da den blev åbnet helt i 1998.

Kunne redde klimaet
Nyhedsbureauet har spurgt lederen af den store amerikanske miljøorganisation Nature Conservancy, M. A. Sanjayan, hvordan han ville benytte pengene.

Og han er ikke i tvivl: Han ville bruge pengene til at genoverveje, hvordan vi kan leve bæredygtigt på denne planet.

»Istedet for at redde store virksomheder ud af suppedasen med 700 milliarder dollars, så kunne vi redde naturen. Vi kunne rette op på alle de skader, vi har forårsaget, og sikre, at tingene bliver gjort rigtigt i fremtiden«, siger han og tilføjer, at pengene kunne gå til alt fra at skabe såkaldte grønne arbejdspladser til at fremme solenergi og beskytte vandmiljøet.