Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv 1. dec. 2008 KL. 08.52

Konen fik direktør efterlyst

IT Factorys direktør har ikke lavet noget kriminelt, siger virksomhedens bestyrelsesformand.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

IT Factorys direktør, Stein Bagger, forsvandt på en ferie i Dubai, og det var hans kone, som fik ham efterlyst.

Det siger IT Factorys bestyrelsesformand og medejer, Asger Jensby, til politiken.dk.

Jensby oplyser, at det ikke er ham, som har meldt sin direktør til politiet.

Han har ikke lavet noget kriminelt
»Det er hans kone. De var på en privat rejse til Dubai, og så forsvinder han dernede. Hun bliver bestyrtet og gik til konsulatet i Dubai og kontaktede de lokale myndigheder, da hun kom hjem«, siger Asger Jensby til politiken.dk.

»Han er nu efterlyst. Han har ikke lavet noget kriminelt, men fordi han er forsvundet i Dubai, bliver Interpol involveret. Men det er ikke mig, der har lavet den anmeldelse«, siger Asger Jensby.

Han hverken be- eller afkræfter, at Stein Baggers forsvinden har noget at gøre med, at IT Factory er erklæret konkurs.