En liberalisering af verdenshandlen med landbrugsvarer er et af de helt store stridspunkter mellem EU, USA og resten af verden. Hvorvidt enigheden om den nye EU-landbrugsreform er nok til at sætte gang i de fastkørte forhandlinger om verdenshandlen i WTO, som det optimistisk er udlagt af flere EU-ministre, er usikkert, mener vicedirektør Ken Ash fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD. »EU's landbrugsreform er et skridt i den rigtige retning, men det er omvendt ikke nær så stort et skridt, som først ventet. Hvorvidt det gavner handelsforhandlingerne i WTO og en friere handel med landbrugsvarer afhænger helt af, hvordan de enkelte EU-medlemslande vælger at gennemføre reformen«, siger Ken Ash. Ifølge OECD's vurdering er det positive ved landbrugsreformen netop, at der er en stor grad af fleksibilitet for de enkelte lande for at gå i en mere markedsorienteret retning. Men på minussiden tæller, at landbrugspolitikken ifølge OECD nu bliver mere kompleks og sværere at styre rent administrativt. Surt for landmænd i den tredje verden Og europæisk landbrug vil med eksportstøtte i ryggen fortsat kunne dumpe landbrugsvarer på verdensmarkedet og gøre livet surt for landmænd i den tredje verden, skønt de første skridt til et markedsbaseret landbrug nu bliver taget, fordi landbrugsstøtten delvist bliver afkoblet fra produktionen. »Med en delvis afvikling af produktionsstøtten gøres der delvist op med overproduktionen af landbrugsvarer i EU, og det gavner prisdannelsen på verdensmarkedet. Men billedet kompliceres af, at man kun foretager meget små reduktioner af interventionspriserne, og dermed fortsætter eksportstøtten måske på et højt niveau«, siger Ken Ash. Der tages atter hul på handelsforhandlingerne i WTO-regi til september i den mexicanske by Cancun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
De fleste mænd er en skilsmisse eller en fyring fra at sidde på et lejet værelse i forstæderne med deres fiskestang og et alkoholproblem
-
Svenskerne bliver ved, hvor tyskerne, franskmændene og måske også briterne giver op
-
Hun udfordrer grænserne. I Tyskland blev det for meget
-
Xi Jinping er tilsyneladende bekymret for Kim Jong-uns nye bedste ven
-
Jeg har fra første parket set, hvad ai gør ved en hel branche
-
»Det gik op for mig, at jeg var i en suite med en mand, der overhovedet ikke var ude på det, jeg troede«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
VM-kvalifikation
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























