Digital adgang med e-avis for 149 kr./md.

Ringe tro på jobvækst

Lyt til artiklen

Regeringen står fuldstændig isoleret i troen på en hurtig vending i beskæftigelsen. En gennemgang af de seneste økonomiske prognoser fra landets tre største banker, Dansk Industri og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser en bred enighed om, at udsigterne på arbejdsmarkedet er meget ringe i år. Regeringen er optimistisk Det typiske bud er, at Danmark mister ca. 30.000 job i år. Mens regeringen forventer, at jobtabet kan begrænses til 'kun' 17.000 i år. »Hvis regeringens prognose skal holde, svarer det til, at der skal skabes 45.000 job resten af året. Det anser jeg for urealistisk«, siger direktør Lars Andersen fra AE. Regeringens økonomer tror også på 15.000 nye job næste år. Alle andre prognoser er mere pessimistiske og forventer fra slet ingen til 6.000 flere i arbejde. Hårdt angreb i folketingssalen Regeringens beskæftigelsespolitik blev angrebet hårdt, da Folketinget tirsdag tog den første debat om finansloven for 2004. »Regeringspartierne prioriterer sit forstenede skattestop frem for de ledige«, sagde arbejdsmarkedsordfører Anders Samuelsen (R). Regeringspartierne fastholdt, at regeringen gør, hvad den kan for at skubbe til beskæftigelsen - uden at risikere overophedning af økonomien, når de internationale konjunkturer svinger mod bedre tider.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her