I sidste øjeblik opdagede handelsskolerne og de tekniske skoler en detalje på forslaget til næste års finanslov, som ville give de enkelte skoler millionregninger til næste år og ramme samtlige 1.300 selvejende institutioner under staten.

Men handelsskolernes opdagelse og indsats gav pote, da finansminister Thor Pedersen (V) i aftes trak forslaget tilbage ved et lynforlig med de radikale og Dansk Folkeparti.

Ekstraregninger
Regningen skyldes, at statens såkaldte solidariske fleksjobordning skulle omlægges, så de selvejende institutioner fremover skulle indbetale tre gange så meget årligt, som de gør i dag.

En ekstraregning på 85 millioner kroner til handelsskolerne og tekniske skoler, omkring 40 millioner til private grund- og friskoler, 8 millioner kroner til højskolerne og omkring 5 millioner til pædagogseminarier og mange flere.

»Åh nej, det bliver en katastrofe. Det kan sagtens tage livet af nogle skoler, som i forvejen sidder og vender 100-krone-sedler«, sagde formanden for Højskoleforeningen, Louis Mogensen, da han intetanende blev bekendt med ordningen.

Heller ikke Undervisningsministeriet havde hørt om ændringsforslaget, da handelsskolerne henvendte sig for at få en forklaring på, hvorfor deres økonomi blev udhulet blot et år efter en flerårsaftale, der skulle give ro om deres i forvejen trængte økonomi. Og en henvendelse til Finansministeriet for godt en måned siden er ikke blevet besvaret.

Fem minutter i 12
Så sekretariatschef for handelsskolernes interesseforening, HFI, Annette Larsen åndede i går lettet op efter forliget. Men hun er fortørnet over måden, det er sket på.

»Det er utroligt, at vi fem minutter i 12 kun får afværget denne økonomiske katastrofe ved inddragelse af Politiken, som har lagt tre dages hårdt arbejde i sagen. Det er jo et kæmpe problem, at der kan ligge sådanne skjulte bomber i finansloven, som vi ikke har mulighed for at afværge uden at inddrage pressen«, siger Annette Larsen.