Arla har besluttet at annullere sine prisstigninger på mælk til storkøkkener. I sensommeren dikterede selskabet uhørt store prisstigninger for storkøkkener på op til 22 procent. Men nu bliver stigningerne annulleret med tilbagevirkende kraft, så storkøkkenerne skal altså have penge tilbage, oplyser Radioavisen. Beslutningen er taget efter, at blandt andet tidligere fødevareminister Ritt Bjerregaard (S) i Politiken har kritiseret Arla for at misbruge sit monopol. Prisstigninger var ikke godkendt Begrundelsen er at prisstigningerne blev gennemført uden at de var godkendt af selskabets ledelse, sådan som det normalt sker. Ifølge Arlas informationschef Astrid Gade Nielsen blev ledelsen først imorges bekendt med stigningen. »Jeg beklager meget, at vi ikke har været tilstrækkelig opmærksomme på den utilsigtede effekt af prisreguleringen, og derfor har vi nu besluttet at annullere prisstigningen«, siger koncerndirektør Peder Tuborgh. »Institutionerne skal ikke opleve en så brat prisstigning og annulleringen vil derfor ske med tilbagevirkende kraft«, siger han til Radioavisen. Mælkemonopol Arla Foods har siden 1999 stået for 93 procent af mælkesalget i Danmark. Dengang fusionerede MD Foods og Kløver sig til et monopol på det danske marked, der siden blev til Arla. De store gevinster ved sammenlægningen skulle komme forbrugerne til gode, sagde mejerifolkene. Andre frygtede, at det nye monopol ville afkræve kunderne højere priser. I weekenden kritiserede både COOP Danmark og Forbrugerrådet, at Arla har taget højere og højere priser gennem de seneste år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
De fleste mænd er en skilsmisse eller en fyring fra at sidde på et lejet værelse i forstæderne med deres fiskestang og et alkoholproblem
-
Svenskerne bliver ved, hvor tyskerne, franskmændene og måske også briterne giver op
-
Ukendt historie udgives 47 år efter ikonisk dansk forfatters død
-
»Det gik op for mig, at jeg var i en suite med en mand, der overhovedet ikke var ude på det, jeg troede«
-
Test: Er du bedre til geografi end gymnasieeleverne fra årgang 2003?
-
Radikales udlændingeordfører: »Voldsomt, hvor meget fokus der ender med at være på de 66 personer«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
VM-kvalifikation
Debatindlæg af Matilde Dueholm
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Rose Nira Glad og Hanne Vedel Sterndorf




























