En ny generation af unge skal måske vænne sig til at være arbejdsløse. Præcis som ledighed var en fast ingrediens af ungdomslivet i 1980’erne

På et år er arbejdsløsheden blevet mere end fordoblet. Der var i foråret næsten 60.000 ledige under 30 år. Det er næsten hver 10. unge, der nu må på jagt efter et job.

Arbejdsløsheden blandt unge mellem 25 og 29 år lå i andet kvartal af 2008 på 9,5 procent, når de aktiverede bliver talt med. For unge under 25 år var tallet lidt lavere på 7,7 procent, viser beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet for Politiken.

LÆS ARTIKEL Tænketank skal knuse ungdomsarbejdsløsheden

»Det er et meget markant skifte. For bare et par år siden kunne virksomhederne ikke finde folk, og nu er hver 10. ung reelt arbejdsløs«, siger økonom Mie Dalskov (AE), som mener, at det er mest fair at tælle de aktiverede med i ledighedstallet.

»Der er jo tale om unge, der er jagt på efter et arbejde«, siger hun.

61 procent flere unge ledige
Der var i august 103.700 arbejdsløse ifølge de officielle tal fra Danmarks Statistik, men her er de aktiverede ledige og de kontanthjælpsmodtagere, der ikke er parat til at påtage sig et job, pillet ud af statistikken.

I forårsmånederne var der godt 48.000 aktiverede, og en stor del af dem var under 30 år.

LÆS ARTIKELMinister: Jeg er meget bekymret

Arbejdsløsheden blandt unge er formeligt eksploderet med 61 procent flere arbejdsløse under 29 år. Den er højst blandt de lidt ældre unge, altså den alder, hvor mange unge gør deres uddannelse færdig.

»Den markante stigning i ungdomsarbejdsløsheden viser, at de unge taber kampen om jobbene til dem, som har mere erfaring. Det er især unge mænd og efterkommere af indvandrere, som bliver ramt af den voksende arbejdsløshed. Og så rammer arbejdsløsheden hårdt i byggefagene«, siger Mie Dalskov.

Massearbejdsløshed i byggeriet
I Træ-Industri-Bygs a-kasse er arbejdsløsheden på et år steget med 550 procent, og i El-fagets a-kasse er den steget med 872 procent.

Men det er ikke kun byggeriet, der er ramt af nedturen.

FOKUSFlere og flere unge mangler et job

En akademisk uddannelse er heller ikke nogen garanti for, at der venter et job. Arbejdsløsheden blandt nyuddannede jurister og økonomer i DJØF er på et år steget voldsomt.

Afslag på afslag til ung cand.scient.pol.
29-årige Hanne Vibjerg kunne i april kalde sig cand.scient.pol., men endnu har der ikke været bid i jagten på et job. Tværtimod har hun fået afslag på afslag. Og konkurrencen om jobbene er stor. Hanne Vibjerg har lige fået afslag på et job i Københavns Kommune med 213 ansøgere.

»I afslagene står der næsten altid, at de har valgt en erfaren ansøger med netop de kvalifikationer, de søger. Og det er vanskeligt at konkurrere på erfaring som nyuddannet«, fortæller hun.

I august var 764 nyuddannede jurister og økonomier – de såkaldte dimittender – arbejdsløse. Dobbelt så mange som sidste år på samme tid.

»Det er meget alvorligt. Jo længere tid uddannede går arbejdsløse, jo sværere bliver det for dem. Arbejdsgiverne vil vælge den med den friskeste uddannelse. Bare der er gået et års tid, er chancerne markant forringet, og mange forsvinder ud af vore rækker. Det ved vi fra tidligere perioder med stor arbejdsløshed«, siger forbundsformand Finn Borch Andersen, DJØF.

DEBAT Sådan får flere unge en uddannelse

Han ønsker større tilskud til virksomheder, som ansætter unge ledige.

Kampagner for nye job
»Samfundet har ikke råd til at smide uddannelser ud med badevandet. Og det gør vi, hvis ikke nyuddannede får fagligt relevant arbejde hurtigt«, siger formanden.

Akademikernes Centralorganisation (AC) har præsenteret beskæftigelsesministeren for en række konkrete forslag til at stoppe væksten i arbejdsløsheden.

»Vi møder ofte grundholdningen, at det går nok med de højtuddannede, men det er en farlig holdning. Vi risikerer, at 40 procent af en ungdomsårgang går arbejdsløs«, siger afdelingschef Niels Lykke Jensen, AC, der forestiller sig springbrætstillinger i staten for eksempel i Personalestyrelsen, Finansministeriet eller på Seruminstituttet, hvor unge kan høste erhvervserfaring. Han foreslår også kampagner.

LÆS ARTIKEL Forældre skal straffes for unges lediggang

»Vi kan lære af, hvad vi gjorde i samarbejde med regeringen fra 2002 til 2006, da vi senest havde problemet. Akademikerkampagnen skaffede 9.000 nye job. Vi fik akademikere ind hos smedemesteren, der ville på eksportmarkedet med sine brændeovne«, siger Niels Lykke Jensen. Alternativet er ifølge afdelingschefen, at de unge akademikere som i 1980’erne ender som taxachauffører, på postterminalen eller i ufaglærte job.

En lidt pudsig detalje ved opgørelsen er, at arbejdsløsheden blandt de 25 til 29-årige er højere end hos de helt unge.

»Når de helt unge er mindre ramt af arbejdsløshed end ældre unge, er det måske, fordi nogle af dem bor hjemme og lever af forældrenes indkomst. Eller måske er gået i gang med en uddannelse, da de ikke kunne finde job«, siger Mie Dalskov.