Danskerne har europarekord i at skifte job. Og sådan har det været siden begyndelsen af 1980’erne, da registreringen af jobskifter blev sat i system.

»Det ligger i vores kultur, at det er positivt at skifte job. Folk, der holder 25-års jubilæum, er jo nærmest lidt pinlige og skal helst kunne forklare sig«, siger professor Per Kongshøj Madsen, Aalborg Universitet, der også er formand Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Han har endnu et bud på de mange jobskifter.

»I den danske flexicurity-model er det let at fyre folk, men det betyder omvendt også, at virksomhederne tør ansætte folk, fordi de jo kan komme af med dem igen. På den måde spiller kultur og systemer sammen«, siger Per Kongshøj Madsen.

800.000 job besættes hvert år
Hver fjerde dansker eller op mod 800.000 danskere skifter hvert år job, viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

LÆS ARTIKEL Vi vælger karriere i blinde

En stor undersøgelse fra Europakommissionen viste for et par år siden, at danskerne i gennemsnit har seks job i løbet af et arbejdsliv. Svenskere og briter skifter næsten lige så ofte job, mens østrigere har tre job i løbet af et arbejdsliv. Grækere og italienere skifter job lidt oftere end østrigere, men stadig kun halvt så ofte som danskere.

Samtidig viser kortlægningen fra Europakommissionen, at 72 procent af danskerne mener, at det er positivt at skifte job en gang imellem. Omvendt mener blot hver femte græker, at det er en god idé at skifte job med mellemrum.

Arbejdsgivere: Jobskifter gør landet rigere
De mange jobskifter gør Danmark rigere, vurderer arbejdsgiverne.

»Danmarks velstand afhænger af, at vi er parat til at omstille os. Og det er de mange jobskift udtryk for«, siger chefkonsulent Erik Simonsen fra DA. Den pointe kommer arbejdsgiverne ikke op at skændes med fagforbundene om.

»Vi har en fantastisk rotation på det danske arbejdsmarked. Det er en stor fordel, fordi folks kvalifikationer bliver udnyttet bedst muligt. Medarbejderne har let ved at rykke hen, hvor deres evner bliver udnyttet bedst«, siger LO’s formand, Harald Børsting.

Grønne job i stedet for værftsjob
Her under den økonomiske krise har der været tydelige forskelle på kulturen i Danmark og andre europæiske lande. I vore nabolande udkæmpes der ofte store slag, når store virksomheder vakler. Fagbevægelsen kræver for eksempel regeringsindgreb for at redde virksomheder, som det er tilfældet i Tyskland.

LÆS ARTIKEL Skandinaver er mindst bange for krisen

Her har mange tusinder af Opel-arbejdere lagt pres på regeringen, mens lukningen af Lindøværftet herhjemme nok beklages, men kravene til regeringen lyder på, at der skal skabes nye job, for eksempel grønne job, i stedet for værftsjobbene.

»Vi er som lønmodtagere ikke tvunget til krampagtigt at forsøge holde fast i arbejdspladser. Vi er naturligvis interesseret i, at der kan etableres virksomheder i Danmark, og det gælder absolut også produktionsvirksomheder, men vores interesse gælder først og fremmest rammevilkårene for virksomhederne«, siger Harald Børsting.

»Det betyder, at virksomhederne også tør ansætte folk i opgangstider. Det kræver så også tryghed i form af understøttelse og hjælp til at få et andet job, for eksempel via efteruddannelse. Og her er der et problem. Gennem de seneste årtier er værdien af dagpengene blevet forringet«.

Sikkerhed for fleksibilitet
Netop fordi understøttelsen har mistet værdi, frygter LO-formanden, at kravet om længere opsigelsesvarsler vil brede sig. En arbejdsløs får fra årsskiftet 195.000 kroner i understøttelse om året, hvilket svarer til 55-60 procent af et ganske almindeligt LO-medlems løn.

For 25 år siden dækkede understøttelsen mere end 80 procent af en gennemsnitsløn, men siden begyndelsen af 1980’erne er dagpengene ikke blevet reguleret i samme takt som lønningerne.

LÆS ARTIKEL71.000 ledige får ikke en krone

»Det er vi nødt til at få gjort noget ved, hvis det fleksible arbejdsmarked skal fungere«, siger Harald Børsting.

Men på dette felt er arbejdsgiverne ikke rigtig på bølgelængde med de ansatte:

»Dagpengenes niveau spiller selvfølgelig en rolle, og lønmodtagerne skal føle sig dækket godt ind, hvis de mister arbejdet. Men vi skal se dagpengene i et større perspektiv«, siger Erik Simonsen, der advarer mod længere opsigelsesvarsler:

»En større beskyttelse af dem, som er inde på arbejdsmarkedet, vil holde andre ude. Virksomhederne vil blive mere forsigtige med at ansatte unge. I andre lande som for eksempel Spanien, hvor det er sværere at afskedige, er der er en ungdomsarbejdsløshed på 30 til 40 procent«.

»Når unge går arbejdsløse i flere år, så udvikler det sig til mere end et arbejdsløshedsproblem. Det bliver et socialt problem, og et problem at holde kundskaberne ved lige«, siger Erik Simonsen.