Annonce
Erhverv 2. dec. 2009 KL. 17.39

Koncerndirektør: »Det er bare spild, spild, spild af mennesker«

Vores Tænketank tænker ud af boksen for at bekæmpe arbejdsløsheden blandt unge.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

I arbejde nu

Politiken har bedt otte visionære og vidt forskellige mennesker om at tænke ud af boksen.

Vi har nedsat en tænketank og bedt dem om at komme med fem helt konkrete bud på, hvordan den triste kurve i ungdomsarbejdsløsheden kan knækkes.

Tænketank skal knuse ungdomsarbejdsløsheden

Mød otte unge uden job:

De unge ledige

»Ydmygende for de unge, ulykkeligt for deres familier og katastrofalt for vores samfund«.

Sådan skriver Tine Bryld i en mail, der bliver læst højt for hendes medtænkere. Ungdommens rådgiver gennem årtier er på grund af en rejse forhindret i at deltage i det første af Tænketankens tre møder - men hun har masser på hjertet, som bliver læsset af i mailen:

»Vi har ikke råd til at genopleve den forfærdelige tid i 70’erne og 80’erne, hvor flere ungdomsårgange faldt af i springet. Det betaler vi fortsat for«.

Tænketankens opgave lyder på at komme med fem helt konkrete bud på, hvordan vi kan få arbejdsløsheden ned blandt unge.

Deres endelige bud er ikke offentliggjort. Det sker, når de i morgen bliver overrakt til beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).

Ministeren vil efterfølgende gå i direkte dialog med jer læsere om, hvad der er kan gøres ved arbejdsløsheden.

STIL ET SPØRGSMÅL TIL MINISTEREN Direkte med Inger Støjberg

I løbet af ganske få sekunder er Tænketankens diskussionen i gang i mødelokalet på toppen af Politikens Hus, hvor Politikens reporter udelukkende er flue på væggen.

»Det er fortrinsvis et jysk problem. Vi andre ser kun toppen af isbjerget. Industrien forsvinder, når arbejdspladserne forsvinder - og så popper der ikke noget op af mulden igen«, siger Bente Overgaard, koncerndirektør i Nykredit.

Hun er især bekymret for de 25 til 30-årige mænd i udkantsområderne.

»Omvendt får 24 procent af københavnerne ikke en ungdomsuddannelse, fordi de slet ikke er skruet sammen til alle typer af unge«, siger Steven Westh, der studerer på deltid og arbejder hos ungdomsproblemer.dk og som stand-up komiker ved siden af.

Han undrer sig over, hvorfor to lærlinge ikke kan dele en praktikplads, så de, der ikke er i stand til at møde klokken seks om morgenen, også får en chance for en uddannelse ved at komme på eftermiddagsholdet.

»Ja, vi er gået fra mangel på hænder til et lukket land, hvis du ikke har den rigtige uddannelse. Finanskrisen er voldsom og den nye kommunale struktur er ikke slagkraftig nok til at medvirke til at løfte os ud igen. Men en ting er sikkert, det er bare spild, spild, spild af mennesker«, fastslår Bente Overgaard.

LÆS OGSÅNæsten hver 10. unge går arbejdsløs

Kvinderne er ikke så markante i arbejdsløshedsstatistikkerne, fordi mange af dem søger ansættelse i det offentlige, der ikke på samme måde som det private har været udsat for fyringsrunder.

»Vi er nødt til at finde løsninger til alle former for arbejdsløshed. For den enkelte er det jo lige slemt at være arbejdsløs - hvad enten man er nyuddannet cand. mag i eskimologi i København eller fyret fra en fabrik i Vestjylland, fordi produktionen flytter til udlandet«, siger Camilla Ellehave, HR Direktør for Maersk Ship Management.

Det handler også om, at man enten har arbejde - eller også har man ikke. Der mangler nogle muligheder midt i mellem, mener Ane Egebak, iværksætter og medejer af cafeen Din Nye Ven:

»Det er jo absurd, at man ikke kan starte et firma samtidig med, at man er på A-kasse. Det er en unik mulighed for at skabe sig et navn, få viden og et netværk, i stedet for at gå og lave ingenting«, siger hun, der i dag har 15 ansatte i cafeen.

Bliv bedre til at fordele det arbejde, der er
Balder Johansen, daglig leder af byggefirmaet Logik & Co, der er en fondsejet og kollektivt drevet byggevirksomhed, sparker ind, at det udelukkende handler om, at vi bliver bedre til at omfordele det arbejde, der er.

Det gør de i hans eget firma. I opgangstider giver alle et ekstra nap, og når der ikke er nogen ordrer i bogen, så går alle lidt ned i tid, så ingen fyres:

»Vi skal også have gjort op med den holdning, at hvis du er på a-kasse, så blive du kigget på som om, du ikke dur til noget som helst. Og vi skal retænke, hvad arbejde er, og åbne op for en større palet af muligheder for eksempel inden for kunst og kultur«, siger Balder Johansen og tilføjer hurtigt, at det i dag nærmest er småforbryderisk at være kunstner:

»Samfundet har så travlt med at adgangsbegrænse folks adfærd«.

En forkælet - og udsat - generation
Bente Overgaard tilføjer, at vi ikke skal glemme, at »det er en voldsomt forkælet generation«:

»Men vi er nødt til at møde dem, der hvor de er«.

Tænketanken griner for en stund, mens de forestiller sig, at indsatsen bliver lagt til fester med Somersby Cider og Smirnoff Ice ad libitum.

MØD OTTE UNGE ARBEJDSLØSE De ledige

Jens Johansen, direktør i DevelopMind, mener, at de unges overblik over muligheder er meget begrænsede. Han arbejder med udvikling af ledere, medarbejdere, privatpersoner og organisationer samt udbyder Intelligentmind- og coachinguddannelser.

»Det ville have stor værdi for alle at arbejde med dem, der føler sig tabt. De har brug for en mentor eller at være en del af et netværk. Det ville være allerbedst, hvis vi allerede i folkeskolen lærte dem at forholde sig til fundamentale spørgsmål omkring sig selv og gav dem nogle redskaber«, siger Jens Johansen.

Det kunne for eksempel være til at blive afklaret på spørgsmålet, 'hvad har jeg egentlig lyst til'?.

Han har selv prøvet at have anvendt psykologi som en del af det obligatoriske pensum, da han som ung gik på High School i USA.

Kom i spil
Jens Johansen tilføjer, at »de, der ser med hænderne, har en særlig udfordring«, fordi undervisningssystemet på ingen måde er skruet sammen til deres fordel.

Lars B. Goldsmidt, direktør i Dansk Industri, er enig:

»Det afgørende er at finde ud af, hvordan vi sørger for, at alle unge får en uddannelse. Og vi skal ikke narre hinanden, det skal være en uddannelse med mening. Og de unge skal lære, hvordan de sætter sig selv i spil - og i spil til noget, der både gavner dem selv og samfundet«.

Vi skal kunne overskue det
Han vender tilbage til Tine Brylds mail, hvor en af pointerne var, at det handler om ansvarlige voksne - eller »at få det rigtige menneske til at holde dig i kraven«, som Lars B. Goldsmidt udtrykker det.

I mailen skriver socialrådgiver Tine Bryld, at det er nødvendigt, at de svagere grupper af unge - dem med mindst selvtillid - får en slags mentor at gå til, når tingene kører skævt - en hånd eller skulder i vanskelige situationer.

Det fungerer i hendes optik ikke i dag i uddannelsessystemet.

Hun mener, at »uddannelse, uddannelse og atter uddannelse« er løsningen, men udbuddet af uddannelser er nødt til at være meget mere praktisk anlagt - og gerne som byggeklodser:

»Når vi magter og kan overskue noget, så motiveres vi til at gå videre. Så enkelt er det også med unge«.

Tænketankens endelige bud kan ses her på politiken.dk og i papirudgaven af avisen på fredag.

SE HVEM, DER ER MED Tænketank skal knuse ungdomsarbejdsløsheden

Annonce
Annoncer
Danmark
25. maj. KL. 17.37

Politiet går ind i sag om sex-video på gymnasium

Nordsjællands Politi vil have undersøgt, om der er tale om blufærdighedskrænkelse.

Videnskab
25. maj. KL. 15.27
Fertilitet. Det handler om at forhindre at sædceller - her under mikroskop hos Nordisk Cryobank - bliver færdigt udviklede. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Ny opdagelse kan føre til p-pille for mænd

Skotske forskere har fundet frem til et gen, som sikrer sunde sædceller.

Bagside-tv
25. maj. KL. 15.49

Bagsiden gav frit lejde til at returnere statens ejendom

Claus Hjort Frederiksen vekslede bortkommen offentlig ejendom til god samvittighed.

Annoncer

Tænketanken

Politikens tænketank skal komme med fem bud på, hvordan arbejdsløse unge kan få et job.
Annoncer

Det sker
jävla. Forsanger Joakim 'Jocke' Berg - iført læderbukser og Tintin-hår - kunne godt have udnyttet Vegas intime rammer bedre. - Foto: SANNE VILS AXELSEN (arkiv)
25. maj. KL. 13.20

Kent indtog Vega med Volvo-rock i fåreklæder

ibyen anbefaler

restaurant & cafe