Lars B. Goldschmidt - medlem af Politikens tænketank - kommer her med sit personlige bud på, hvordan den triste kurve i ungdomsarbejdsløsheden kan knækkes. Undervisningsminister Bertel Haarder giver sin replik til forslaget. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Mange flere unge skal have en uddannelse. De svage unge skal hjælpes i gang, og de stærke unge skal have nye muligheder.

Sådan lyder et af budene fra Lars B. Goldschmidt, direktør i Dansk Industri (DI) og medlem af DI’s Eksekutivkomite (Direktion) på, hvordan de unge kommer ud af ledigheden.

Han er en af de otte medlemmer i Politikens tænketank, der er blevet bedt om at tænke ud af boksen på problematikken.

LÆS MERETænketank skal knuse ungdomsarbejdsløsheden

Lars B. Goldschmidt mener, at hovedindsatsen bør rettes mod at sikre:

• At flest muligt af de unge arbejdsløse uden uddannelse kommer i gang med en egentlig erhvervskompetencegivende uddannelse.
• At udsatte unge uden arbejdserfaringer får sådanne ved praktik eller beskæftigelse af kortere eller længere varighed på en egentlig arbejdsplads.
• At ressourcestærke unge med en uddannelse med 'skæve' ideer om anvendelsen af uddannelsen eller opstart af egen virksomhed får opbakning til at afprøve ideerne.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) mener, at Lars B. Goldschmidt har ret:

»Jeg vil meget gerne have, at han følger op med nogle mere konkrete ideer, så vil jeg meget gerne høre mere - såfremt de ikke får dagpengesystemet og kontanthjælpssystemet til at gå i opløsning eller åbner op for snyderi eller misbrug«, siger undervisningsministeren.

LÆS OGSÅTine Bryld: Vi tager ikke de unge alvorligt nok

Ifølge direktøren i DI, der er den største arbejdsgiver og interesseorganisation i Danmark med sine 11.000 medlemmer, kræver hans vision:

• At erhvervsuddannelserne, produktionsskoler med mere har ressourcer og er indstillet på at tage hånd om unge med både gode og svagere sociale og faglige forudsætninger.
• At de svageste unge sikres løbende kontakt til en ansvarlig voksen, der kan vejlede den unge til en egnet uddannelse eller joberfaring, samt give opbakning til at overkomme de vanskeligheder, der opstår undervejs.
• At det gøres økonomisk og praktisk mere attraktivt for offentlige og private arbejdsgivere at ansætte (eventuelt i kort tid) unge uden arbejdserfaring.
• At der skabes incitamenter for virksomhederne til at ansætte 'anderledes' uddannede end dem, man plejer at ansætte.

LÆS MERETænketank: Vi skal dele de job, der er

Bertel Haarder mener, at vi er nødt til at anerkende, at den gamle opdeling i kasser ikke går længere:

»Det nytter heller ikke på uddannelserne, at man skal starte forfra. Vi skal have ’flexication’ (en sammentrækning fra engelsk af ordene fleksibilitet og uddannelse, red.) og vi skal især have gjort op med stivheden i det offentlige«, påpeger undervisningsministeren.

Må ikke svigte de stærkeste
Lars B. Goldschmidt vil gøre rammerne for 'small scale iværksætteri' så fleksible som muligt.

Han ser dog samtidig nogle faldgruber, som vi er på vej ned i. Det kræver en indsats at undgå dem:

»Fokus på de vanskeligt stillede unge må ikke betyde, at man forringer uddannelserne for de stærkere unge. Erhvervsskolerne risikerer at blive et værested for de svageste og folkeskolen en stor specialklasse med meget lidt udfordring for de almindelige elever, hvis de glemmes i bekymringen for de svageste«.

Slæbespor og overhalingsbane
Bertel Haarder erkender, at det har knebet med at leve op til at tiltrække de stærke elever på erhvervsskolerne. De stærke elever søger i en retning - og de svage i en anden.

»I dag har vi en overhalingsbane og et slæbespor. Og den bølge af talent, der er i folkeskolen og på gymnasierne, skal erhvervsskolerne også have fat i. Der skal være flere tilbud til dem, der kan gå hurtigere igennem uddannelsen - og heldigvis vokser disse tilbud frem nu. Men vi skal have endnu flere«, siger Bertel Haarder.

LÆS OGSÅStand up-komiker: Sådan får de unge et job

En anden knast, som Lars B. Goldschmidt gerne vil have fjernet, er »det i forvejen komplicerede skattesystem og høje skattetryk«, som ifølge DI-direktøren ikke er et egnet virkemiddel til at påvirke unges ansættelighed:

»Den vigtigste forudsætning for at få flere unge i arbejde er, at samfundet kommer i vækst igen. Et øget skattetryk på de mest produktive vil have den stik modsatte effekt«.

LÆS OGSÅKoncerndirektør: »Det er bare spild, spild, spild af mennesker«