Den forhenværende topchef i det konkursramte amerikanske energiselskab Enron, Kenneth Lay, har meldt sig til myndighederne i storbyen Houston i den amerikanske delstat Texas. Det sker, efter at en amerikansk storjury har fremlagt et anklageskrift mod Lay, som fortsat hævder sin uskyld. Energigiganten Enron brød sammen i december 2001, hvorved tusinder af ansatte mistede deres pensionsopsparing, og firmaet indgav den største konkurserklæring i USA's historie. Skyder skylden på økonomichef Den 62-årige Lay har siden skandalen begyndte at rulle i 2001 fastholdt, at han ikke vidste noget om virksomhedens massive regnskabsfusk. Han skyder skylden på Enrons tidligere økonomichef, Andrew Fastow, som allerede har erklæret sig skyldig og samarbejder med myndighederne i sagen mod Lay. »Jeg har fået at vide, at jeg er blevet tiltalt. Jeg vil melde mig til myndighederne i morgen (i dag, red). Men jeg har ikke gjort noget forkert, og anklagerne kan ikke retfærdiggøres«, sagde Kenneth Lay allerede i aftes. Var chef i 15 år Energigiganten Enrons kollaps skete som følge af underskud opstået under kreative og hemmelige transaktioner med partnerselskaber i udlandet. Kenneth Lay er den sidste af Enrons øverste chefer, der har formået at holde sig uden for rækkevidde af anklagemyndighedens lange arm. Han var virksomhedens øverste chef i 15 år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun udfordrer grænserne. I Tyskland blev det for meget
-
Det borgerlige Danmarks løgn må stoppe
-
Svenskerne bliver ved, hvor tyskerne, franskmændene og måske også briterne giver op
-
De fleste mænd er en skilsmisse eller en fyring fra at sidde på et lejet værelse i forstæderne med deres fiskestang og et alkoholproblem
-
Jeg har fra første parket set, hvad ai gør ved en hel branche
-
Alt er skønt ved feriecenteret, indtil børnene opdager et rum, der er gemt lidt væk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Interview
Lægen kaldte hendes livsomvæltende symptomer naturlige. Så gik hun i gang med at undersøge mysteriet
Lyt til artiklenLæst op af Dorte Hygum Sørensen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Matilde Dueholm




























