røde NØGLEtal. Asger Christensen mangler en ekstranøgle til sin gård. Den har han givet til fødevareministeren for at få fokus på, at krisen tvinger landmænd som ham til at gå fra hus og hjem.

En af landmand Asger Christensens nøgler til Nørupgaard har været med til at fremprovokere regeringens nye milliardstøtte til landbruget.

Forrige fredag mødte Christensen og mere end 30 andre medlemmer af Kolding Herreds Landboforening op ved Rema 1000 i Seest og afleverede deres nøgler til daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) – for at demonstrere, at landbruget er så hårdt ramt af krisen, at staten lige så godt kan få nøglen til deres bedrifter med det samme.

Behov for handling
Eva Kjer Hansen erkendte, at der var behov for handling. Og hun gav to af nøglerne videre til den nye minister, tidligere viceformand for Dansk Landbrug Henrik Høegh (V), ved overdragelsen på Slotsholmen i tirsdags.

LÆS ARTIKELVismænd: Lad de små landbrug dø

Forinden havde Høegh i månedsvis kæmpet for, at Venstre skulle støtte landmændene.

Og i går kunne han og resten af regeringen så præsentere første del af en krisepakke, der skal mindske risikoen for, at Asger Christensen og andre landmænd må dreje nøglen om.

Uimponeret landmand
Men Christensen er slet ikke imponeret. Han mener, at der reelt kun er tale om 300 millioner nye kroner til at fremme biogas.

Den milliard kroner, landbruget er lovet i 2011-2012, er fremrykket kompensation for miljøafgifter, der indføres i de kommende år. En kompensation, der følger af skattestoppet og regeringens Grøn Vækst-plan.

EngelbrehtNy fødevareminister er inhabil

»Det er jo bare en likviditetsforbedring her og nu, men på længere sigt er det at fodre hunden med sin egen hale. Det er der jo ingen, der bliver mætte af«, siger Asger Christensen:

»Der bliver kørt grise i stride strømme til Tyskland, og det kan betale sig for mig at køre gylle derned til biogasanlæg, fordi de er så meget længere fremme. De har langt bedre konkurrencevilkår på alle områder. Nu må regeringen snart melde klart ud, om man fortsat vil have landbrug i Danmark eller ej«.

De dårligste vilkår i 27 år
Asger Christensen iværksatte nøglehappeningen forrige fredag, fordi Eva Kjer Hansen havde bebudet et besøg i Seest som led i ministeriets såkaldte nøglehulskampagne med kåring af Danmarks bedste supermarked.

»Så tænkte vi, at vi ville da lave vores egen nøglekampagne. Den sprang lige op af idétasken«, fortæller han.

Christensen har drevet landbrug på Nørupgaard i 27 år og mener, at han aldrig har haft dårligere økonomiske forhold.

LÆS ARTIKELBønderne får en milliard kroner ekstra

I 2009 måtte han låne 3 millioner kroner, bare for at klare den daglige drift med de 480 malkekøer og de 270 hektar med majs, græs og hvede.

»Jeg har i forvejen omkostninger på 4.000 kroner mere per hektar i forhold til mine kolleger i Slesvig-Holsten. Nu vil de nye vandplaner forværre den forskel i konkurrenceevnen med 2.700 kroner. Og det er altså verificerede tal«, siger han.

Skrappere pesticidregler
De nye vandplaner kommer, fordi halvdelen af Danmarks naturområder på land og halvdelen af vandløbene ikke lever op til EU’s miljøkrav.

Det samme gælder to tredjedele af søerne og stort set alle fjordene.

Derfor skal udledningen af kvælstof og fosfor fra landbruget ned, især fra jorder tæt på vådområder.

I Tyskland er der mere plads til natur, og landbruget er knap så intensivt.

Derfor har danske landmænd skrappere pesticidregler og må kun gøde cirka 15 procent under økonomisk maksimum. Med de nye vandplaner ned til 50 procent under.

»Vi vil gerne opføre os ordentligt«
Men er det ikke logisk, at Danmark har skrappere miljøkrav, når landbruget her fylder så meget og har så stor og negativ indvirkning på naturen?

»Sådan kan man ikke stille det op, synes jeg. For mig at se handler det om, at vi er medlem af EU og derfor bør have fælles regler. Vi vil gerne opføre os ordentligt og behandle naturen godt, men vi skal også behandles ordentligt«.

I får i forvejen milliardstøtte fra EU, og der er finanseksperter, der mener, at I selv har stort medansvar for jeres krise. I har investeret i maskiner og udvidelse af produktionen, så der blev belånt til langt over skorstenen, i stedet for at konsolidere jer.

»Det kan man jo altid hævde i bagklogskabens ulideligt klare lys. Vi investerede i forventning om, at udviklingen ville fortsætte. Ingen havde forudset et kollaps af denne kaliber. Når ikke finansguruer kunne se sådan en krise komme, hvordan skulle en lille bondemand så kunne?«.

Nu gav du jo allerede din ekstranøgle til ministeren forrige fredag, men hvornår vil du reelt skulle dreje nøglen om, hvis krisen fortsætter uden yderligere indgreb?

»Det afhænger af priser og renter og alt muligt. Men sådan som egenkapitalen smuldrer i øjeblikket, varer det da ikke mange måneder, før den er i rent nul«.