Danske forsikringsselskaber forhandler i øjeblikket med Finanstilsynet om at etablere en terrorfond, der skal forhindre, at et eventuelt terrorangreb på Danmark ruinerer branchen. Flere lande har etableret særlige terrorordninger, hvor staten i et vist omfang træder til. Og såvel Forbrugerrådet som de politiske partier er åbne over for at diskutere spørgsmålet. Politikere imødekommende Venstres udenrigspolitiske ordfører Troels Lund Poulsen siger, at det er meget fornuftigt, at branchen har indledt drøftelser om problemet. »Skulle vi komme i den ekstremt vanskelige og ulykkelige situation, at der skulle ske et terrorangreb på for eksempel den københavnske metro, så er det da vanskeligt at se, at staten ikke også har forpligtelser der«, siger Troels Lund Poulsen. Nogenlunde enslydende meldinger fra Dansk Folkeparti og De Radikale. Begge partier erklærer sig parate til at drøfte spørgsmålet. Alternativ til prisstigninger Det samme er afdelingsleder i Forbrugerrådet Villy Dyhr. »Det er ikke et behov, som vi umiddelbart har set. Men hvis forsikringsbranchen mener det, så er vi åbne over for at lytte til deres argumenter«, siger Villy Dyhr. Han har tidligere skarpt kritiseret forsikringsselskaber for ikke at lade deres store fortjenester de seneste år kommer kunderne til gode. »En fond kan være en godt alternativ til, at forsikringsselskaberne sætter priserne op og scorer kassen i mange år uden, at der kommer et terrorangreb«, siger Villy Dyhr.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Styrelse brugte 280.000 kroner på Folkemødet – fire kendte ansigter fik 70.000 kroner
-
Eksperter ser allerede flere tegn: »Trump kan blive en lame duck tidligere, end vi forventer«
-
Hvis du bor i byen og arbejder indendørs fem dage om ugen, er det dig, det handler om
-
Test: Er du bedre end gymnasieeleverne fra årgang 2003?
-
Mens geografifaget er til debat, har gymnasieelever svært ved at svare på simple spørgsmål
-
Det er et mysterium, at Roskilde har valgt hende som åbningsnavn
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ruben Kidde




























