Dyrt er ikke altid ensbetydende med godt. I landets folkeskoler er det ikke sådan, at de dyreste skoler producerer de bedste elever med de højeste karakterer. På landsplan koster en elev mellem 38.000 kr. og 67.000 kr. om året. Men i hver fjerde kommune er det sådan, at skolerne har udgifter over landsgennemsnittet, men eleverne har alligevel karakterer under landsgennemsnittet. Omvendt er der 88 kommunerne, der har udgifter under gennemsnittet, men elever der scorer karakterer over normen. Det fremgår af en undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev, Agenda. Undersøgelsen er lavet på baggrund af kommunernes regnskabstal og skolernes karaktergennemsnit for eleverne ved 9. klasses afgangsprøve. Sjællandske elever dyrest Ifølge undersøgelsen er der ret store regionale forskelle på, hvor i landet en elev er dyrest. En sjællandsk elev koster i snit 5.300 kr. mere end en elev i Jylland. Den udregning er ifølge DA oveni korrigeret for, at lærerne typisk får mere i løn på Sjælland. Esbjerg billigere og bedre end Frederiksberg DA fremhæver forskellene mellem to større og sammenlignelige kommuner, Esbjerg og Frederiksberg. På Frederiksberg er prisen pr. elev høj og koster årligt 57.500 kr., mens folkeskoleeleven koster knap 10.000 kr. mindre, 47.800, om året i Esbjerg. Men de omkring 100.000 kroner, som en elev er dyrere i et helt skoleforløb fra børnehaveklasse til 9. klasse på Frederiksberg, viser sig ikke på karakter-bundlinjen, da Esbjergs bysbørn i afgangsklassen får en lidt højere karakter (7,98) end én fra Frederiksberg (7,78). DA bruger sammenligningen til at pointere, at Frederiksberg ville kunne frigøre 46 mio. kr. årligt til andre formål ved at bringe skoleudgifterne ned på Esbjergs niveau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
De fleste mænd er en skilsmisse eller en fyring fra at sidde på et lejet værelse i forstæderne med deres fiskestang og et alkoholproblem
-
Svenskerne bliver ved, hvor tyskerne, franskmændene og måske også briterne giver op
-
Styrelse brugte 280.000 kroner på Folkemødet – fire kendte ansigter fik 70.000 kroner
-
»Det gik op for mig, at jeg var i en suite med en mand, der overhovedet ikke var ude på det, jeg troede«
-
Ukendt historie udgives 47 år efter ikonisk dansk forfatters død
-
Test: Er du bedre til geografi end gymnasieeleverne fra årgang 2003?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Lige nu
Debatindlæg af Rose Nira Glad og Hanne Vedel Sterndorf
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























