Tyske kvinder tjener op til en fjerdedel mindre end deres mandlige kolleger.

Den slags vækker normalt forargelse blandt kvinderne, men alligevel viser en opsigtsvækkende ny undersøgelse, at kvinderne faktisk selv mener, de fortjener en mindre lønseddel end mændene.

Det er forskere fra det tyske institut for økonomisk research, DIW, der har spurgt 10.000 ansatte over hele landet om, hvilken løn, de selv mener, ville være fair.

Og forskerne var chokeret over resultatet, skriver avisen Süddeutsche Zeitung, som er de første, der har fået lov at se undersøgelsens resultater.

»Den indkomst, som kvinderne mener, er fair til dem selv, ligger lavere end den indkomst, mændene reelt har«, siger DIW-forskeren Jürgen Schupp til avisen.

I princippet, ja...
Undersøgelsen viser, at kvindernes manglende selvtillid kommer til udtryk over et bredt felt af professioner - lige fra ufaglærte arbejdere til akademikere.

Og faktisk er indtrykket af, at kvinders arbejde er mindre værd end mænds, ens hos både mænd, kvinder, arbejdsgivere og ansatte.

LÆS OGSÅFeminist brændte 100.000 kroner af for at få opmærksomhed

Hvilket står i skarp kontrast til, når respondenterne blev spurgt direkte om, hvorvidt der bør være ligeløn mellem mænd og kvinder.

Her svarer størstedelen, at køn ikke bør være en faktor.

Kun meget få var klar over, at dette overordnede princip stod i direkte modstrid med de konkrete svar, de havde givet på lønspørgsmålene i undersøgelsen.

Kvindelige læger er 3.500 kroner billigere
I en lignende undersøgelse foretaget tidligere på året af DIW blev respondenterne bedt om at vurdere, hvad der ville være en fair løn til en ambitiøs 55-årig læge med fire børn.

ANALYSE Ulige løn skyldes ikke kønsdiskrimination

Uanset køn lå gennemsnitssvaret for mænds løn her på 7.750 euro (57.730 kroner), mens svaret for kvinder lå på 7.300 euro (54.385 kroner).

Også her satte kvinderne samlet set kvindelønnen lavere end mændenes.

Mandeforsker: Kvinder skal tale om penge
Men det har faktisk sine naturlige forklaringer, mener mandeforsker ved RUC Kenneth Reinicke.

Om end den ikke er klædelig for et samfund i 2010.

»Der er stadig stor forskel på, hvordan en mand og en kvinde eksempelvis beder om et løntillæg. Manden har ikke noget problem med at sætte tal på, hvad han mener, han er værd. Han slynger eksempelvis 25.000 mere om året ud foran chefen, mens kvinden starter med at sige, at 'hun godt kunne tænke sig at komme i betragtning til et løntillæg«, siger Kenneth Reinicke.

LÆS OGSÅMor gi'r den gas - far kører campingvognen

Han mener, at denne markante forskel blandt andet kommer af, at kvinder sjældent på samme måde som mænd taler om deres løn.

»Hvis 10 mænd sidder i et rum og sludrer, har de færreste et problem med at tale om den slags, men hvis 10 kvinder sidder i rummet ved siden af, bliver der ikke snakket om penge. Hvilket jo i det lange løb betyder, at kvinder generelt har en dårligere forståelse for lønmarkedets udvikling, end mænd har«, siger Kenneth Reinicke.

Manden er stadig hovedforsørgeren
Lektoren fra RUC, der også forsker i ligestilling og ligeløn, mener dog ikke, at tilstandene i Danmark er helt lige så slemme som i Tyskland, der stadig er et lidt mere konservativt land på ligestillingsområdet.

Men nogle ting går igen begge steder.

Eksempelvis forestillingen om, at manden altid er hovedforsørgeren, mens kvindes løn er et ekstra bidrag til husholdningen.

Den sidder stadig kulturelt forankret i mange.

»Så det handler på den ene side om, at mændene skal undlade at blive ved med at reproducere gamle myter og forestillinger om ligestilling. Det er nødvendigt, hvis vi skal videre«, siger Kenneth Reinicke.

Og hvad med kvinderne? Det er vel dem, der ifølge denne undersøgelse spænder ben for sig selv?

»Ja, de skal jo simpelthen blive bedre til at tale om penge, kort sagt. Det er nødvendigt, hvis man vil have den samme forståelse, som mænd overordnet set har. Og hen ad vejen bør kvindernes indbyggede begrænsninger så forsvinde«.