Mens der er fladskærme, højttalere, mp3-afspillere og mobiltelefoner i læssevis på årets store elektronikmesse IFA i Berlin, er det svært at finde en DAB-radio.

Altså en radio, som kan modtage de 16 radiokanaler, der sendes ud på det digitale DAB-sendenet i Danmark. Kun hvis man virkelig leder, kan man spotte enkelte DAB-radioer hos nogle af de små producenter af radioudstyr. Blandt andet hos det tyske mærke Tivoli Audio.

»Ja, der er ikke så meget gang i DAB. Det er faktisk kun vores danske distributør, der sælger noget af det«, siger Martin Koch, projektmanager for Tivoli Audio. Han tilføjer, at sker der ikke en ændring i løbet af de næste to eller tre år, vil Tivoli Audio helt holde op med at lave DAB-radioer.

Død og begravet
For selv om det ifølge DR går godt med DAB i Danmark, har DAB-teknologien ikke vundet frem i resten af verden. Ikke engang i Europa, hvor standarden ellers er udviklet, har man tunet sig ind på DAB, der dermed lever op til sit lidt flatterende øgenavn. DAB står for digital audio broadcast, men forkortelsen er blevet omdømt til dead and buried – død og begravet.

I Tyskland har man godt nok bygget et DAB-sendenet, men der er ikke mange, som bruger det. Frankrig har helt valgt DAB fra, og Finland har også droppet teknologien. Det samme skete i Sverige, hvor man fra politisk hold sidste år besluttede sig for at stoppe udbygningen af sendenettet. Kun i de store byer kan man i dag høre DAB-radio, og det er der ikke mange svenskere, som gør. Ikke mere end 2.000 DAB-radioer er der blevet solgt i Sverige.

Kun i Danmark og England kan DAB betegnes som en succes. I England lytter omkring 6,5 millioner mennesker til DAB-radio, hvilket er lidt over 10 procent af befolkningen, og en Gallup-undersøgelse fra foråret viste, at 700.000 mennesker havde adgang til en DAB-radio i Danmark. Og det er ifølge underdirektør Paul Samsøe fra DR-distribution nok til at kalde det en succes.

»Vi regner med at nå en million lyttere i 2007, og det kommer ikke til at gå stille af«, siger Paul Samsøe.

DAB – en døgnflue
Men det er ikke alle, der er lige tilfredse med Danmarks og Englands enegang med DAB.

»DAB kan meget vel blive en døgnflue. DAB eksisterer ikke om fem eller ti år, så er der langt mere tidssvarende digitale former, som har overtaget«, siger Stig Hartvig Nielsen, der driver et konsulentfirma for dansk radio, og som sidder i DR’s bestyrelse.

»DAB er virkelig en dybt forældet teknologi, og det er ærgerligt, at man bruger så mange ressourcer på at markedsføre det som noget, der er nyt og moderne, når det er dybt forældet«.

Til det siger DR’s Paul Samsøe.

»Det er ikke en teknologi, der har væltet verden på samme måde, som dvd’en gjorde det på fjernsynet, men der er intet alternativ til DAB. Det er der måske om fem år«.

Så vi skal udskifte vores DAB-radioer om fem år?

»Ja, ligesom du også skal have nyt fjernsyn og ny mobiltelefon. Lige nu og her er DAB det eneste, der virker, og det er det eneste, der virker i de næste to-tre år. Og det der med at vente på nye teknologier, der måske kommer, ja, så kommer man sgu til at vente længe«.

Sendenet til 90 millioner
En af de ting, der kan afløse DAB, er den nyere standard DMB, som foruden at sende radio også kan sende tv-billeder til for eksempel mobiltelefoner. Den standard kan udnytte det eksisterende DAB-sendenet, og dermed undgår man, at pengene er spildt, hvis man om fem år dropper DAB-radioen.

I Danmark vil DAB-sendenettet, når det er fuldt udbygget, have kostet 90 millioner kroner. I Tyskland bruger man allerede visse steder DAB-sendenettet til at sende tv ud til mobiltelefonerne.

DAB-sendingerne i Danmark begyndte 10. oktober 2002 med en række kanaler fra DR, efter at de politiske partier i 2000 havde besluttet sig for, at vi skulle have digital radio, og at det skulle være den europæiske DAB-standard, som Danmark skulle satse på. Der bliver stadig sat nye sendere op, og DR regner med, at DAB er landsdækkende til foråret.

At det fortsat er DAB, som der fra politisk hold satses på, fremgik af det seneste medieforlig, hvor det blev understreget, at DAB-sendenettet skal udbygges fuldt ud.