Der er langt fra samtalekøkkenet til regnearkene i hjemme-pc’en. Og mens mændene er begyndt at røre i gryderne, er det stadigvæk ikke blevet kvindeligt at stå for den hjemlige økonomi.

Sådan føler mange kvinder selv - og deres mænd gør det i endnu højere grad.

Pengesager er mandesager
En ny undersøgelse fra Nordea viser, at kun 13 procent af kvinderne erklærer sig enige i, at det er kvindeligt at have stor viden om områder som pension og opsparing.

Blandt mændene er det bare seks procent, der nikker ja til udsagnet.

Holdningen til penge risikerer at ramme kvinderne lige i nakken, for eksempel ved en skilsmisse. Sådan advarer Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea, der står bag undersøgelsen.

Kvinder er også forsørgere
For selv om fire ud af fem kvinder i undersøgelsen opfatter sig selv som forsørger, er der ikke status i at interessere sig for økonomi.

»For kvinder er der meget mere status i at fokusere på hjem og børn. Og kvinder vil gerne arbejde på deltid, så de kan tage sig af børnene. Men problemet er bare, at så er deres præmis jo gal. Hvis de er så bekymrede for børnene, bør de jo sørge for, at forsørgelsesgrundlaget er i orden«, siger hun.

Går galt ved skilsmisse
Ann Lehmann Erichsen peger på, at problemet måske kan virke fjernt, hvis man er glad i sit parforhold. Men næsten 40 procent af alle ægteskaber opløses, derfor er det en relevant bekymring, mener hun.

Samtidig tager kvinder 95 procent af barselsorloven og får lavere løn end mænd, så der bliver ikke sparet det store op til pensionen. Det bliver yderligere problematisk, fordi pensionen ikke længere skal deles ved skilsmisse.

Piger taler ikke om penge
Undersøgelsen viser, at der for mændenes vedkommende til gengæld er anderledes plads til at dyrke den usle mammon.

22 procent af mændene og 24 procent af kvinderne er nemlig enige i, at det er et mandigt træk at jonglere med begreber som huslån og kapitalpension.

Meget logisk, for penge har aldrig været kvindens gebet. Pæne pige taler nemlig ikke om penge, forklarer Karen Sjørup, der er leder af Center for Ligestillingsforskning ved RUC.

Bange for at virke grisk
»Det ligger meget i hele den danske kultur. Både bondesamfundet, den socialdemokratiske kultur og kvindekulturen. Det med penge er ikke noget, man taler om, specielt ikke kvinder«.

Karen Sjørup peger på, at det heller ikke er acceptabelt for kvinder at sige, at de gerne vil være topleder. Så siger man nærmere, at man gerne vil være psykiater eller børnelæge. Det kommer til at handle om sagen og ikke om hierarkiet.

»Kvinder er bange for at være griske, det er noget af det værste, man kan være«.

Lommepenge
Samtidig har kvinder historisk set kun administreret de lommepenge, hun har fået af manden, forklarer sexolog Joan Ørting:

»Kvinder er gode til at få pengene til at række til husholdningen. Men hjemmets økonomi har helt tilbage været mandens opgave«, siger hun.

Derfor ligger der også en masse kønsidentitet i det at stå for økonomien i hjemmet, mener Mette Reissmann, der er tidligere chefkonsulent i Forbrugerstyrelsen og nu selvstændig konsulent:

Økonomi på skoleskemaet
»Kvinder har behov for, at manden skal syne forsørger-agtig, så vi kan se op til ham. Jeg kan ikke sige mig fri for, at hvis jeg mødte en mand, der ikke på en eller anden facon forholdt sig til økonomi, så ville jeg synes, han var umandig«.

Kvindeligt eller ej, så viser undersøgelsen faktisk også, at kvinder gerne vil lære mere om økonomi. Hele 61 procent af kvinderne mener, at man skulle have lært mere om privatøkonomi allerede i skolealderen. Og det vil i så fald ændre på tingene, mener Ann Lehmann Erichsen:

»Så vil det ikke-kvindelige element gå af det. I skolen er pigerne jo dygtigst«.

Afkast-grad - hvad er det?
Omtrent lige så mange kvinder efterlyser, at informationen om flexlån og renters rente serveres i et enklere sprog, og at tilbud fra bankerne er mindre komplicerede.

»Jeg vil ikke præsenteres for ’stor afkast-grad’, det siger mig jo ikke noget som helst. I stedet skal man tænke i, hvilke følelser det ville vække i mig, hvis jeg fik det præsenteret på en anden måde«, siger Mette Reismann.

Ingen vil være gammel
Det er også vanskeligt for kvinder at identificere sig med de tilbud, som er på markedet nu, mener hun.

Hun referer Danske Banks reklame, hvor en af hovedpersonerne går fra at være en ung blond pige til at stå rynket og gråhåret i Sverige.

»Den slags gider kvinder ikke se. Jeg skal nok sørge for at dø som blondine. Opsparing er knyttet til at blive gammel, men det har ingen lyst til at blive«, mener Mette Reissmann.

På tre dages kursus
Også Joan Ørting mener, der skal et andet sprog til, hvis kvinderne skal komme efter økonomien.

»Kvinder gider ikke læse brugsanvisninger, hvor de skal gå fra punkt et til seks. Det kan mænd bedst lide. I stedet skal kvinderne hellere have et tre-dages kursus i økonomi, hvor de selv kan mærke efter, at de forstår det«.