Haves: Hvid mand, fyrre år eller derover, jakkesæt. Søges: Kvinde med ekspertkvalifikationer - gerne på andre områder end livsstil.

Det er status for mediernes brug af ekspertkilder, hvis man spørger medlemmerne af Kvinfos ekspertdatabase. I Politikens undersøgelse af databasen svarer 88 procent, at det er et problem, at der ikke er en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder blandt de eksperter, der udtaler sig i medierne.

Problemet er blandt andet, at når Kloge-Åge dominerer, opstår der en markant mangel på kvindelige forbilleder. Og de kvindelige eksperter savner især kvindelige repræsentanter, der kan agere barrierebrydere i det kønsopdelte samfund, hvor hankøn bliver økonomer, jurister og ingeniører, og hunkøn bliver hængende i de blødere fagområder:

»Kvindelige eksperter fungerer som rollemodeller. Hvis jeg i højere grad blev citeret som seniorøkonom, ville der måske være flere piger, der så muligheden i at blive økonom«, forklarer en af deltagerne i undersøgelsen.

Og det kan der nok være noget om, mener Rikke Andreassen, der er lektor i medie- og kommunikationsvidenskab ved Malmø Universitet. I udlandet har man undersøgt, hvad det betyder for de kommende generationer at have forbilleder i medierne, som kan inspirere hunkønnet til at gå nye veje.

Her viser det sig, at det har stor betydning for karrierevalget hos piger på universitetet, at der på uddannelsesinstitutionerne og i medierne er så få kvindelige professorer at spejle sig i.

»Eksperter bruges primært i nyhedsmedier til at give uddybende oplysninger om virkeligheden. Men vi bruger dem også til at spejle os selv i. I praksis betyder det derfor, at hvis man sidder som studerende pige og har en drøm om at blive marinbiolog, er det problematisk, hvis de eneste marinbiologer, man ser i medierne, er mænd med store hvide fuldskæg«, fortæller Rikke Andreassen.

Farvel Taleban
At det står grelt til med ligestillingen mellem kilder i eksempelvis de danske aviser, kunne rapporten ’Dagspressens Kilder’ i efteråret slå fast. Fire ud af fem kilder i avisen er mænd. Og den skæve fordeling bliver kun værre, hvis det drejer sig om erhvervsstof. Til gengæld ser det bedre ud på det blødere kulturområde.

For flere af deltagerne i Politikens undersøgelse er det et irritationsmoment, at når de kvindelige eksperter endelig kommer til orde, er det ofte inden for de traditionelle kvindeområder. Men medieforsker ved Københavns Universitet Vibeke Pedersen mener, at det på sin vis er positivt, at eksperter af hunkøn gør sig bemærket på dette felt:

»På baggrund af den usynlighed kvindelige eksperter har været omgivet af, er enhver form for synlighed bedre end ingenting. Og man skal passe på med at nedvurdere betydningen af, at kvinderne er bedre repræsenteret på typiske kvindeområder. Tidligere var det også mænd, der var eksperter her, så jeg synes, det er et fremskridt . Men det er klart, at det ville være bedre, hvis kvinderne også blev repræsenteret på de hårdere områder«.

I Norge tog Tromsøavisen Nordlys i 2002 konsekvensen af at være et medie, der på alle måder var mandsdomineret. Både på redaktionen og på avissiderne. Projektet ’Farvel Taleban’ havde som ambition at få flere kvindelige journalister. At få flere kvindelige medlemmer af redaktionsledelsen. Og sidst, men ikke mindst at fordoble antallet af kvindelige kilder i avisen.

En målbar målsætning som eksempelvis betød, at andelen af kvindelige kilder året efter var steget fra 22 procent til 30 procent.

»Det er et område, som ethvert medie må have en reflekteret holdning til. Og det er helt afgørende, at den øverste ledelse går forrest og flager med målsætningen«, vurderer den norske medieforsker Ivar Andenæs.

Læsermøde tirsdag 27. marts kl. 18 til 20 i foredragssalen i Politikens Hus. Til stede vil være:

• Social- og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen
• Politidirektør ved Københavns Politi Hanne Bech Hansen
• Direktør for KVINFO Elisabeth Møller

Økonomiredaktør Michael Jarlner er ordstyrer. Mødet er gratis, tilmeld dig her: