Velpolstret, velkonsolideret.

Det er nogle af de ord, som kan hæftes på fagforeningernes strejkekasser forud for forhandlingerne om en ny overenskomst på det offentlige område.

Politiken.dk har talt med fagforeningerne for sygeplejerskerne, pædagogerne og lærerne, og ingen af dem har noget, der kan minde om økonomiske bekymringer.

Dansk Sygeplejeråd oplyser, at man har en 700-800 millioner kroner i strejkekassen.

»Ja, den er velkonsolideret«, som næstformand Dorthe Steenberg udtrykker det og forklarer, at sygeplejerskerne for pengene kan strejke i »lang tid«.

Ingen trange tider
Og selv om hverken pædagogernes fagforening BUPL eller Danmarks Lærerforening vil sætte præcise tal på deres opsparing til konfliktunderstøttelse, så vil Lærerforeningen dog gerne oplyse, at ordet »velpolstret« ikke er helt galt i beskrivelsen af lærernes strejkekasse.

Og heller ikke hos pædagogerne er der trange tider.

»Vi opbygger aktionsfonden, som vi kalder den, måned for måned, så den er bestemt af en tilstrækkelig styrke. Der er nok af penge til at kunne holde en konflikt kørende i et stykke tid. Vi har ikke brugt af strejkekassen i årevis, faktisk kan jeg ikke mindes, at vi har haft brug for den«, siger BUPL-formand Henning Pedersen.

Knap 1.200 kroner om dagen
Strejkekassen går til udbetaling til medlemmer, der nedlægger arbejdet i en overenskomstmæssig strejke. I stedet for løn vil de få udbetalt konfliktunderstøttelse fra deres fagforening.

Som et eksempel kan det nævnes, at BUPL har besluttet, at alle medlemmer uanset deres normale løn vil få 1.145 kroner om dagen i konfliktunderstøttelse ved en konflikt. Hvis medlemmerne bliver lockoutet af arbejdsgiveren, er støtten 683 kroner om dagen. Det svarer til dagpengesatsen.

Overenskomstforhandlingerne er så småt gået i gang i de enkelte forbund, og de fælles forhandlinger begynder midt i december. Forhandlerne skal senest have en ny overenskomst parat 1. april, da udløber den gældende nemlig.

Hvis forhandlingerne ender i en konflikt, er det imidlertid langtfra sandsynligt, at den bliver meget langvarig. Regeringen kan nemlig vælge at gribe ind, og hvis der ligger et overenskomstforlig, kan Folketinget ophøje det til lov.