Det er en myte, at danske bestyrelsesmedlemmer er underbetalte i forhold deres udenlandske kollegaer.

Det viser en analyse, som Nyhedsbrevet for Bestyrelser og firmaet Heidrick & Struggles lavede tilbage i april.

Ser man på det totale honorar, så er det ganske vist 20 procent lavere end det europæiske gennemsnit.

Men når honoraret opgøres på antallet af møder, som bestyrelsesmedlemmerne deltager i, så tegner der sig et helt andet billede.

Honorar tre-fire gange så højt som i Sverige
Udenlandske virksomheder har langt flere bestyrelsesudvalg end danske, hvor bestyrelsesmedlemmerne typisk deltager i 5-7 møder om året.

Det europæiske gennemsnitshonorar for et bestyrelsesmøde ligger på 24.000 kroner, men de danske erhvervsfolk indkasserer i gennemsnit 50.000 kroner per møde, efter at de har haft en lønstigning på 25 procent i 2006.

Claus Silfverberg, direktør i Dansk Aktionærforening, er overrasket over, at de danske bestyrelsesmedlemmer er lønførende i Europa.

»Det er vildt. Det lyder ikke godt. Det virker, som om vi er kommet for højt op«, siger han.

»Man er nødt til at se på, hvad man får for pengene. Her tæller både antallet af møder, kvalfifikationerne og ansvaret«.

I Sverige er honoraret per møde helt nede på 14.000, og det hæfter Claus Silfverberg sig ved.

»Det er voldsomt, og det er underligt, at det danske mødehonorar er tre-fire gange så højt«, siger han.

Gode bestyrelser holder få møder
Men sådan kan man slet ikke gøre det op, siger Mogens Nørgaard Mogensen, der er markedsleder i PricewaterhouseCoopers:

»Det er farligt at dividere honoraret med tiden. Man kan ikke opgøre det ansvar, man påtager sig som bestyrelsesmedlem, ud fra nogle tidsmæssige opgørelser«.

Og så tager det heller ikke højde for, hvordan arbejdet tilrettelægges, mener Mogens Nørgaard Mogensen:

»Meget afhænger af, at der kommer et godt og velforberedt materiale ud inden møderne, så man effektivt kan nå gennem dagsordenen«.

Professor på Handelshøjskolen i København, Steen Thomsen, mener heller ikke, at honoraret kan gøres op på antallet af bestyrelsesmøder.

»Hvis en bestyrelse passer sit arbejde godt, har de færre møder, fordi de løser problemerne proaktivt. Det er den dårlige bestyrelse med økonomiske problemer, der holder mange møder«, forklarer han.

Svært at sammenligne med udlandet
Både Mogens Nørgaard Mogensen og Steen Thomsen erkender, at det kan være svært at sammenligne de danske honoarer med udlandets.

»Det er svært at konkludere, om vi ligger over eller under. Men vores pointe er, at der med øgede krav til bestyrelserne er kommet en stor efterspørgsel på professionelle bestyrelsesmedlemmer. De er en efterspurgt vare, og det er med til at sætte prisen i vejret«, siger Mogens Nørgaard Mogensen, markedsleder i PricewaterhouseCoopers.

Steen Thomsen peger på, at et bestyrelsesmedlem bør aflønnes i forhold til virksomhedens administrerende direktør. Hvis bestyrelsen vurderer, at arbejdet i bestyrelsen svarer til en hel måneds arbejde, så skal den aflønnes med en tolvtedel af direktørens løn.

»På den måde får man et rimeligt skøn over, hvad bestyrelsesmedlemmerne skal have«, siger Steen Thomsen. Han forventer lønstigninger i omegnen af 25 procent »et par år endnu«.

Bliver trukket for manglende deltagelse
I lande som Frankrig, Tyskland og Italien er over halvdelen af bestyrelseshonoraret variabelt, og ofte hænger det sammen med, hvor mange møder bestyrelsesmedlemmerne deltager i. Således at man kun får honorar for de møder, man har været til.

Sådan er det ikke i Danmark, og det er fint, mener Mogens Nørgaard Mogensen.

»Du får et honorar for at påtage dig et ansvar. Og det er stadigvæk et stort ansvar, man påtager sig, for et honorar, der gennemsnitligt er 450.000 kroner«, siger han og forklarer, at mange bestyrelser evaluerer det enkelte bestyrelsesmedlems totale bidrag til arbejdet.

»Der er det da et element, om man har været til bestyrelsesmøderne. Men det er ikke det eneste element«.

Mogens Nørgaard Mogensen forventer, at arbejdsbyrden i danske virksomheder vil stige.

»Der er stadig stigende krav til det at sidde i en bestyrelse. Og alle de afledte opgaver medfører en øget arbejdsmængde, som kan lægges ned i underudvalg«.