Mere sprøjtegift og et højere CO2-udslip.

Det er nogle af følgerne, når brakmarkerne pløjes op.

Danmarks Miljøundersøgelser har sammen med forskere fra universiteterne i Århus og København set nærmere på, hvad det betyder, at EU vil have fjernet brakmarkerne fra landskabet.

Kornproduktionen skal sættes i vejret, mener unionen, der vil have genudnyttet de braklagte landbrugsjorder, selv om de har udviklet sig til at være små natur-oaser i det - miljømæssigt - monotone jordbrugslandskab.

Højere CO2-udslip
I to rapporter - en om ordningens bortfald og en om de permanente følger - gennemgør forskerne følgerne af beslutningen.

Hvis beslutningen om at genopdyrke brakmarkerne gøres permanent, vil det gøre jordens og planternes muligheder for at binde kulstof mindre. I alt vil de reducere kulstofbindingen med 40.000-60.000 ton CO2 om året, vurderer forskerne.

Forbruget af sprøjtegifte får et nøk opad, idet det ventes at stige med mellem to og fem procent.

Og vandmiljøet vil blive belastet med yderligere 5-15 ton fosfor hvert år, mens kvælstofudvaskningen vil gå op med 200-400 ton om året.

Brakmarker har givet naturrigdom
I Danmark har op mod 200.000 hektar landbrugsjord ligget brak.

Det har vist sig, at de har fungeret som naturmæssige heller for arter, der har kunnet trives på de jorder, som har fået lov at ligge.

Det har givet en mere afvekslende vegetation og udviklet sig til vigtige tilholdssteder for en række dyrearter.

Imidlertid kan det lade sig gøre at få de samme naturmæssige gevinster, hvis miljøhensynene får mere vægt, konkluderer forskerne.

Samme naturgevinst ved naturplanlægning
De peger på, at braklagte jorder i dag er valgt ud fra produktionsmæssige hensyn. Det betyder, at landmændene har braklagt de arealer, der har givet det ringeste udbytte.

Hvis man i stedet kan få integreret naturen i jordbruget, vil den blivende værdi værre større end den er med de nuværende braklægninger, hedder det.

Hvis ophævelsen af brakmarks-ordningen ophæves, så kan de negative effekter modvirkes ved at lade nøje udvalgte stykker jord ligge uopdyrket.

Det kan give langt større naturmæssige gevinster end dem, der i dag opnås med den nuværende brakmarksordning, skriver forskerne i en af rapporterne.