Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Erhverv 18. feb. 2008 KL. 22.55

Fagforbund: Mærsk må vente med fyringer til 2010

Mærsk må ikke erstatte danskere med udenlandsk arbejdskraft, mener sømændene, der har trukket rederiet i Arbejdsretten. De skal nu afgøre 60 fyringer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

60 sømænd på Mærsks liniefart kan foreløbig beholde deres job.

Rederiet har sat fyringerne af dem i bero, indtil Arbejdsretten har taget stilling til, om rederiet overhovedet må fyre sømændene.

Det mener Metal Søfart ikke de må, fordi de fyrede danske medarbejdere skal skiftes ud med billigere, udenlandsk arbejdskraft.

Vil erstatte med udenlandsk arbejdskraft
Og det er planen, erkender Pia E. Voss, der er vicedirektør i Danmarks Rederiforenings arbejdsmarkedsafdeling.

»Skibene skal jo sejle«, siger hun.

Fyringerne af de danske medarbejdere, der også omfatter 120 hovmestre og kokke, vil spare Mærsk for cirka 55 millioner danske kroner, ifølge Metal Søfart.

Op til 3.000 fyres
Fyringerne er en del af rederiets mest omfattende spareplan nogensinde, hvor i alt mellem 2-3.000 ansatte skal afskediges på verdensplan.

Men når samtlige af Metal Søfarts medarbejdere på linjefarten fyres, så er det et såkaldt kollektivt kampskridt, mener Metal Søfart.

»De kan ikke bare sige, at de vil have nogle ansatte, der er billigere, og så opsige dem, de har«, siger Keld Bækkelund Hansen, formand for Metal Søfart.

Ansatte må ikke opsige job kollektivt
Han sammenligner det med, hvis samtlige ansatte opsiger deres job for at tvinge en højere løn igennem midt i en overenskomstperiode.

»Det må vi heller ikke, fordi det vil være et kollektivt kampskridt. Mærsk kender prisen, for vi har lige forhandlet overenskomst«, siger han.

Rederiet kan derimod godt opsige medarbejdere, hvis det er fordi, der ikke er arbejde nok.

Må vente til 2010
Ellers må rederiet, ifølge Metal Søfart, nødvendigvis vente til overenskomsten udløber, hvilket den gør 1. marts 2010.

»Når man forhandler overenskomst og ikke kan blive enige, går man i konflikt. Så er alle i princippet opsagt«, siger Keld Bækkelund Hansen.

»Det er klart, at det ville vi heller ikke acceptere, men så ville det være en interessekonflikt og ikke et brud på overenskomsten«, siger han.

Ikke et kampskridt
Pia E. Voss afviser, at rederiet har brudt overenskomsten.

For der er ikke tale om et kollektivt kampskridt.

»Der er ikke nogen kamphensigt i det fra rederiets side. Vi gør ikke det her, for at få en anden situation i forhold til overenskomsten«, siger hun.

»Det er en driftsmæssig beslutning, Mærsk har truffet«.

Fyringer sat i bero
Hverken Metal Søfart eller Rederiforeningen tør endnu udtale sig om, hvorvidt sagen kan få principiel betydning.

Arbejdsretten hastebehandler sagen på et første møde torsdag.

Men parterne skal derefter udarbejde skriftlige indlæg og mødes i Arbejdsretten igen, fortæller Pia E. Voss, hvorfor det ikke kan forventes, at der ligger nogen afgørelse torsdag.

Før Arbejdsretten har truffet sin beslutning, er fyringerne af de 60 sømænd sat i bero.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
12. feb. KL. 21.41
Ballade. 6.000 betjente er udkommanderet for at sikre ro i gaderne i Athen. Indtil videre er det ikke lykkedes helt. - Foto: THANASSIS STAVRAKIS/AP

100.000 grækere er gået på gaden i protest

Mange betjente og demonstranter såret i gadekampe i Athen.

Internationalt
12. feb. KL. 21.15

Redaktør: Intern konflikt i regeringen er nu højspændt

Betalingsringen rider regeringen som en mare. Se analysen fra den politiske redaktør.

Danmark
12. feb. KL. 17.22
Kritik. De ansatte på bostedet forstår ikke den megen kritik, som der er kommet frem efter drabet på ders kollega. - Foto: NORDE ERNST VAN

Ansatte raser over kritik efter drab på kollega

Ansatte på bostedet Blåkærgård er kede af det og frustrerede over kritik.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe