De ansatte vil have flere lønkroner, men arbejdsgiverne vil ikke spytte i kassen.

Det var årsagen til, at overenskomstforhandlingerne for de godt 500.000 ansatte i landets kommuner - for eksempel lærere, pædagoger og sosu-assistenter - i nat brød sammen.

Men de kommunalt ansatte skal ikke forvente, at sammenbruddet udløser guldregn, mener arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen.

»Jeg vil formode, at der kun kan blive tale om en marginal ændring i forhold til forliget på det statslige område. Det kan godt være at der alt i alt er milliarder i forliget, men det er den sidste femøre, man slås om«.

Samme økonomiske ramme
Med overenskomstforliget for de ansatte i staten, som blev indgået i går, var vejen ellers banet for et forlig for de kommunalt ansatte.

Den økonomiske ramme, der bliver forhandlet på plads for de statsansatte, kommer nemlig traditionelt til også at gælde for de ansatte i kommunerne.

Umuligt at få stemt hjem
Og netop derfor spår Jørgen Steen Madsen også, at de kommunalt ansatte ikke får meget mere end de statslige.

Ellers vil det nemlig blive helt umuligt at få de statsansatte - for eksempel politifolk, ansatte i forsvaret og HK'ere i staten - til at stemme deres forlig hjem.

»Nu har man indgået et statsligt forlig, der lønmæssigt ikke er vanvittigt flot i forhold til forventningerne. Så hvis man giver mere til de kommunalt ansatte, så tror jeg, at de statsansatte - for eksempel politiet - har meget lidt forståelse for det«, siger Jørgen Steen Madsen, som er professor på Center for Organisations- og Arbejdsmarkedsstudier på Københavns Universitet.

FOA-formand Dennis Kristensen har talt om at de kommunalt ansatte skal have 1,5 procent mere end de statsansatte, men det mener Jørgen Steen Madsen er alt for meget til, at arbejdsgiveren kan spise det.

Bider sig fast i bordkanten
Jørgen Steen Madsen vil da heller ikke helt afvise, at forhandlerne med sammenbruddet sender et signal til medlemmerne.

»Jeg vil ikke sige, at sammenbruddet er for medlemmernes skyld, men det er sin sag at gå ud få timer efter det statslige forlig, og indgå et forlig som fuldstændig matcher. Forhandlerne skal vise, at de kæmper til det sidste, og at de har bidt sig fast i bordkanten«, forklarer arbejdsmarkedsforskeren.