Havde det været en fodboldkamp, ville den stå 48-64 i modstandernes favør.

Men nu er det ikke bold, men andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer, optællingen går på. Men overraskende er det, at Norge har flere danske kvinder på de eftertragtede topposter, end vi har herhjemme.

Siden 1. januar 2008 har de norske børsnoterede virksomheder skullet have 40 procent kvinder omkring bestyrelsesbordene for ikke at risikere tvangsopløsning.

Klapjagt på kompetente kvinder
Den nye lov om kønsrepræsentation har tvunget selskaberne til at lufte ud i bestyrelseslokalerne. Og det sidste halve år har der nærmest været gang i en klapjagt på kompetente kvinder til posterne i Norge.

Det har betydet, at en masse norske firmaer også har kigget på blandt andet Danmark for at finde deres kandidater.

»Det er ret klogt af de norske firmaer at rekruttere fra hele Norden. Især fra Danmark, som jo ligger helt i bunden, når det kommer til kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Det er nemt at headhunte kvinder dér, fordi der er så mange at tage af«, siger Marit Hoel fra det norske Center for Corporate Diversity, der forsker i bestyrelsers sammensætning.

Sådan lyder en af forklaringerne på de overraskende tal for kvindelige bestyrelsesmedlemmer, når man sammenligner de to tidligere søsternationer, Norge og Danmark.

Kvinder udgør 40 procent
5,6 procent kvinder sidder i de børsnoterede virksomheders bestyrelser i Danmark. Det svarer til Norges niveau tilbage i 2001, før man begyndte at tale om kønskvotering og en kommende lov på området.

Efter at loven er trådt i kraft, er Norge så forvandlet til det land i verden med den højeste andel af kvindelige bestyrelsesmedlemmer, 40 procent.

I faktiske tal betyder det, at der i dag sidder 48 danske kvinder i bestyrelserne for danske, børsnoterede selskaber, men hele 64 danske kvinder i de norske bestyrelser.

Profil og erfaring tæller
Nordmændene kan med andre ord godt få øje på de kompetente danske kvinder.

En af de kvinder, der er blevet headhuntet til Norge, er Helle Trap Friis, der er direktør i sit eget firma og siden januar har siddet i bestyrelsen for den norske televirksomhed Intelecom Group ASA.

»De valgte mig på grund af min profil og min erfaring. Mit køn er bare et af parametrene. Der er ingen kvinder, der får en bestyrelsespost uden at være dygtige«, siger hun.

Ingen kvotering i Danmark
Men herhjemme er vi ikke meget for kvotering, og ligestillingsminister Karen Jespersen (V) er også imod at kopiere den norske lov, som det ellers har været foreslået i Folketinget.

»Der er en usynlig modstand mod at få flere kvinder i bestyrelserne, ellers var vi for længst kommet videre. Der er ikke sket nogen væsentlig udvikling i andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer de sidste tyve år, selv om uddannelsesniveauet og kompetencerne aldrig har været højere hos de danske erhvervskvinder«, siger Aase Hoeck.

Hun driver databasen karrierekvinder.dk og siden 1988 har arbejdet for at få flere kvinder ind i de eftertragtede og vellønnede bestyrelsesposter.

»Jeg mener 100 procent, at vi skal kopiere Norges model. Den er en kæmpe succes. Man er kommet af med de bestyrelsesmedlemmer, der var i pensionsalderen eller havde 40 poster i forvejen og har i stedet fået en masse energiske, kompetente kvinder ind«, siger Aase Hoeck.

Bestyrelsesarbejde er sjovt
En af begrundelserne for den norske lov er, at bestyrelsesposter ofte er springbræt til de tunge direktørjob.

Helle Trap Friis har det også ganske glimrende med at være kvoteret ind i jobbet og vil i den grad anbefale bestyrelsesarbejde til andre kønsfæller.

»At være bestyrelsesmedlem er et enormt spændende strategisk arbejde, hvor man får lov at være visionær og slippe for hverdagens fnidderfnadder. Det er sjovt. Jeg sammenligner det med at rygcrawle, man ligger der og svæver på ryggen«, siger hun.