Storstrejken er designet til at kunne vare uendeligt.

Nok har sygehusene måttet aflyse næsten 25.000 behandlinger i strejkens første dage, men nødberedskabet på landets sygehuse og i ældreplejen er så omfattende, at vi ikke vil se døende uden hjælp eller plejehjemsbeboere i livstruende situationer.

Når op mod 100.000 sygeplejersker, fysioterapeuter, sosu-personale og andre sundhedsansatte er gået i strejke, er det nemlig ikke en hardcore arbejdskamp, men tværtimod en strejke, der er designet til ikke at give politikerne et påskud for at gribe ind.

»Der sker ikke noget«
»Nødberedskabet er minutiøst gennemgået af både arbejdsgivere og lønmodtagere, som er lynhurtige til at genoptage arbejdet, hvis der opstår situationer, der kan give anledning til et politisk indgreb. Derfor sker der ikke rigtig noget i denne her konflikt«, siger professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

Og professor Jørgen Steen Madsen er enig. Han mener, at der er tale om en strategi fra de faglige organisationer.

Folkelig opbakning vigtig
»Konflikten er fredelig, det er den slags offentlige konflikter ofte, for det er forudsætningen for at fastholde en opbakning i befolkningen, at man demonstrerer, at man vil gøre alt for at undgå de negative virkninger af konflikten. Ellers kommer de strejkende ikke i nærheden af at få politikerne til at rykke sig«, siger Jørgen Steen Madsen, Københavns Universitetn.

Konfliktens fredelige karakter kan også forklares ud fra de særlige faglige normer og idealer, der knytter sig til sygeplejerskefaget.

»Hensynet til andre og idealet om at gøre arbejdet godt betyder meget for sygeplejeprofessionen, og derfor skeler sygeplejerskerne meget til patienterne, når de laver et solidt nødberedskab. Samtidig er der dog også tale om et strategisk valg. Sygeplejerskerne fravælger en hardcore strejke, fordi det ville undergrave vores tiltro til dem og dermed deres status. Løn og status hænger nøje sammen«, siger adjunkt Lotte Bøgh Andersen, Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Upåklageligt nødberedskab
De strejkende kræver en større lønstigning end de 12,8 procent, de kommunale og regionale arbejdsgivere har tilbudt.

Sygehusejerne i Danske Regioner har også svært ved at se enden på strejken.

»Vi kan godt få en konflikt, der tager lang tid. Nødberedskabet kører upåklageligt, og de, som bliver ramt af aflysninger, har i forvejen ventet. Det er selvfølgelig ubehageligt at gå og vente på en operation, men i mange tilfælde kan folk godt arbejde, selv om de venter«, siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S).