Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Erhverv 22. apr. 2008 KL. 20.33

Minister: A-kasserne følger bare reglerne

A-kasserne har hele tiden kunnet se bort fra reglen om fire ansøgninger pr. uge, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V).

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er ikke kun de ledige, der er glade for, at landets a-kasser ikke længere kræver, at de søger fire job om ugen.

Det er beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) også.

Han mener nemlig, at a-kasserne nu begynder at fortolke reglerne, som han altid har set dem, og som ministeriet har meldt ud på sin hjemmeside i februar.

»Jeg er glad for, at de endelig bliver opmærksom på, hvad vi har sagt siden 6. februar, nemlig at de arbejdsløse bare er på den sikre side, hvis de søger de fire job«, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.

Han påpeger, at a-kasserne kan acceptere, at de ledige søger færre job ud fra en konkret vurdering, som tager hensyn til jobudbuddet, den lediges alder og helbred.

A-kasserne ændrer praksis
Dermed svarer beskæftigelsesministeren på et notat, som Arbejdsløshedskassernes Samvirke har udsendt til landets a-kasser i dag.

I notatet skriver de, at kravet om fire jobansøgninger om ugen ikke skal tolkes så firkantet, og at ledige, som ikke søger fire job, ikke automatisk mister dagpengeretten.

Men sådan har det altid været, mener ministeren altså, og han har ingen forklaring på, hvorfor reglerne tilsyneladende er blevet tolket strammere, end han mente dem.

»Jeg har også været forbløffet over den reaktion, der har været, men jeg vil glæde mig over, at a-kasserne nu skriver ud, hvordan reglerne er«, siger han.

Praksis bliver mere ensartet
Reglen om, at de arbejdsløse kunne være sikre på at stå til rådighed, hvis de søgte fire jobs om ugen, kom efter en rapport fra Rigsrevisionen viste, at der var stor forskel på praksis i forskellige a-kasser. Nogle krævede, at de ledige søgte mange job, mens andre så stort på det.

Men selv om a-kasserne nu vil lægge mere vægt på den konkrete vurdering, frygter ministeren ikke, at praksis igen vil blive for forskellig fra a-kasse til a-kasse.

»Nu skal det konkret begrundes, om man har søgt relevante job, og så får rigsrevisionen mulighed for ved stikprøver at se, om praksis er ensartet. Samtidig tror jeg også godt, at a-kasserne kan se det uholdbare i, at der er for store forskelle«, siger Claus Hjort Frederiksen.

A-kasserne har kritiseret reglerne skarpt og har også ment, at ministeriet skulle have hørt dem, før reglerne blev revideret. Men den kritik afviser ministeren.

»Vi har overholdt reglerne til punkt og prikke, for der er ikke tale om en decideret regelændring«, siger ministeren.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

restaurant & cafe