To tredjedel af malkekøer fra konventionelle landbrug får aldrig græs at føle under klovene og må nøjes med dagslys fra vinduerne.

Det er et massivt fald på blot ti år, hvor billedet var det omvendte. I 1997 kom omkring to tredjedele af danske køer på marken.

Det viser tal fra Dansk Landbrugsrådgivning, der hører under brancheorganisationen Dansk Kvæg.

Udviklingen skyldes, at der i dag er langt færre, men større landbrug, hvoraf mange af de største aldrig bringer deres køer på græs. Små landbrug på under 50 køer bringer stort set alle deres køer på græs i løbet af året.

Taberkøer
Køer, der ikke kommer ud og græsser, dør statistisk set oftere før tid, udvikler sig markant oftere til såkaldte ’taberkøer’ og udviser mere aggressiv adfærd og stressadfærd. Risikoen for lidelser i benene og maven er også større, viser en rapport fra Dansk Jordbrugsforskning.

»I takt med at udviklingen mod større landbrug fortsætter, bliver det mere og mere umuligt at få dyrene på græs. Det er ikke i dyrenes interesse, det er i landbrugets interesse. Vi skal prøve at finde en balance, så vi får hævet overliggeren så meget, at det er acceptabelt at være ko«, siger professor Pia Haubro Andersen, Københavns Universitet, og medlem af Dyreetisk Råd, til Politiken.

I dag dør mere end dobbelt så mange malkekøer før tid som for ti år siden – 5,6 procent eller omkring 15.000 flere køer.

Syge dyr aflives
Den manglende afgræsning og intensive produktion er en forklaring. En anden er en faldende indtjening pr. ko, der gør, at landmænd hellere finder boltpistolen frem end betaler for at behandle koen.

Samtidig får græsløse besætninger dobbelt så mange taberkøer – køer, der er halte og magre, har sår, er beskidte og har en lav mælkeydelse. Taberkøer er et voksende problem i dansk kvæghold.

»Du kan se udviklingen med egne øjne. I dag kan du køre tyve kilometer på vejene uden at se en ko«, siger formanden for Økologisk Landsforening, Evald Vestergaard, der mener, at køer har det bedre ude.

Ingen krav om græs
Det er et krav i økologien, at økologiske køer skal være på græs mindst 150 dage om året, mens der ikke findes krav om græsning i konventionelt landbrug.

Størrelsen på danske gårde er steget til det dobbelte siden 1997 – nu i gennemsnit 110 dyr pr. bedrift og med storgårde på over tusind dyr.

»Hvis der kom sådan en lovgivning, ville jeg nok vælge at afhænde gården«, siger landmand Arne Jeppesen til Politiken.

»Det ville simpelt hen ikke kunne lade sig at gøre at få 400-500 køer ind og ud ad samme vej. De ville gå rundt i pladder og mudder, og det ville være dyrplageri«.