Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Erhverv 19. sep. 2008 KL. 11.18

Danmark overvejer tjek for melamin i mælk

Eksporten til Fjernøsten får Mejeribranchen til at overveje at tjekke dansk mælk for stoffet melamin, der har forårsaget mælkepulverskandalen i Kina.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den danske mejeribranche vil muligvis begynde at tjekke danske mælkeprodukter for melamin.

Det kan være nødvendigt af hensyn til eksportmarkederne, lyder vurderingen.

»Når der er faldet lidt ro over situationen, vil den danske mejeribranche helt sikkert sætte sig sammen og drøfte, om det er relevant at måle på melamin i dansk mælk«, siger afdelingsleder Christian Bruun Kastrup fra Mejeriforeningens afdeling for kvalitet og fødevaresikkerhed til politiken.dk.

Det farlige melamin
Melamin kan snyde en analyse, så proteinindholdet i mælken fremstår højere, end det faktisk er.

Samtidig kan det give meget alvorlige helbredsskader som i Kina, hvor fire børn er døde og 6.200 blevet syge af melaminforgiftet mælkepulver.

Dansk mælk testes ikke for melamin
I den danske mejeribranche testes produkterne ikke for melamin, for det anses for fuldstændigt overflødigt.

Derimod har Plantedirektoratet og de andre EU-landes tilsvarende myndigheder siden skandalen i april 2007, hvor amerikanske kældedyr blev forgiftet af importeret dyrefoder fra Kina, testet dyrefoder for melamin.

Melamin-test overvejes
Men måske skal også mælken testes for melamin, siger Christian Bruun Kastrup.

»Efter mit skøn vil det hverken fagligt eller sikkerhedsmæssigt være relevant at gøre det, for risikoen for en melaminforgiftning af danske mælkeprodukter er i praksis ikke til stede«.

»Når det alligevel kan komme på tale, skyldes det hensynet til vore kunder«.

»Vi eksporterer jo meget mælk, og hvis vore kunder i Fjernøsten ønsker denne form for sikkerhed, bliver vi nødt til at tage det alvorligt. For os er det afgørende, at man kan stole på mælk som en sund og sikker fødevare«, fastslår Christian Bruun Kastrup.

Vil ikke kunne ske i Danmark
Efter hans vurdering vil en skandale i stil med den kinesiske ikke kunne ske i Danmark.

»For det første produceres der stort set intet melamin i Danmark, så tilgængeligheden vil ikke være til stede«.

»Men nok så vigtigt er, at ingen ville have interesse i det. Med den struktur, vi har i den danske mejeribranche, har alle en interesse i at produkterne er rene, blandt andet fordi leverandørerne selv, som i Arla, er medejere af produktionsenhederne«.

Forbud mod import fra Kina
»Den struktur kendes slet ikke i Kina, hvor hvert enkelt led arbejder for sig selv. Dertil kommer naturligvis, at man slet ikke har den systematiske kontrol af fødevarer, som vi kender herhjemme«, siger Christian Bruun Kastrup.

Mejeriforeningen oplyser, at ingen behøver at frygte, at forgiftede kinesiske mælkeprodukter havner i danske køleskabe. EU har nemlig importforbud mod næsten alle animalske fødevarer fra Kina - herunder mælkeprodukter.

Undtaget er dog kyllinger, for hvilke EU netop i denne måned har ophævet et seks år langt importforbud.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
8. feb. KL. 18.28

Eksperter: Hemmeligt militærnotat er en »alvorlig sag«

Notat beskylder forsvaret for at fabrikere falske tal om irakiske fanger.

Danmark
8. feb. KL. 17.46

Tripledrab ryster Grønland

En drabssag med tre døde og to kvæstede - den ene særdeles kritisk - har ramt en lille bygd i det nordlige Grønland.

iByen
8. feb. KL. 16.20
Beatlesfortolkning. Pernille Rosendahl og Cecilie Stenspil skal arbejde sammen i den nye teaterkoncert 'Hey Jude', der har 30 klassikere på setlisten. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Beatles-piger frygter Lennon og McCartney

Cecilie Stenspil og Pernille Rosendahl er meget nervøse for at skulle fortolke The Beatles' sange

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Erhverv

02:14

8. feb. KL. 14.03 TV Redaktør: Ledelsesopgør har skabt kaos i Vestas

Det sker
Is. Mens vi venter på at kunne strække ud på tilfrosne søer, står byens kunstige skøjtebaner klar til øvetimer. - Foto: Jacob Ehrbahn
8. feb. KL. 12.16

Guide: Nu åbner skøjtebanerne igen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe