Snart sagt alle danske pengeinstitutter har skovlet penge ind de sidste år og præsteret det ene rekordoverskud efter det andet. Alligevel er det Nationalbanken og dermed skatteborgerne, der må betale en stor del af regningen, hver gang en bank vælter omkuld.

Derfor kan inkompetente bankledelser slippe af sted med at køre det ene pengeinstitut i sænk efter det andet, vel vidende, at der bliver fejet op efter dem, mener finansrådgiver Kim Valentin.

Finansverdenen ligner et beskyttet værksted
Med opbakning fra en række økonomiske eksperter opfordrer han bankerne til selv at klare det store oprydningsarbejde, når en bank kollapser i kølvandet på den internationale finanskrise.

Det skal ske med etableringen af en ny redningsfond, der skal rumme mindst 7,5 milliarder kroner – eller ti gange det beløb, som bankerne i dag har sat af til at klare kriser og krak i branchen:

»Finansverdenen ligner jo et beskyttet værksted. Bankernes ledelser klarer frisag, næsten uanset hvad de foretager sig. Det er ligesom en flok små børn, der aldrig får lov at falde, og derfor ikke ved, hvad det vil sige at slå sig«, siger Kim Valentin, Finanshuset i Fredensborg.

Nationalbanken har overtaget to banker
I weekenden måtte Nationalbanken igen rykke ud med blå blink og friske pengesedler for at afværge et økonomisk kundekaos i den lille EBH Bank i Nordjylland. I sidste måned overtog Nationalbanken resterne af Roskilde Bank – og flere banker kæmper for livet, vurderer eksperterne.

Med en ny krisefond skal bankerne i fremtiden selv klare oprydningsarbejdet, mener Valentin.

»Det er helt afgørende, at bankerne indskyder så store beløb i den nye fond, at de får en reel interesse i at holde øje med hinanden og griber ind, når der er optræk til krise – for de skal selv betale oprydningen. I dag har bankerne sat 750 millioner kroner af til formålet, og det forslår ingen steder«, siger han.

Professorer: En fond er en god ide
Forslaget om en ny redningsfond bliver bakket op af Peter Løchte Jørgensen, professor og leder af en finansiel researchgruppe ved Aarhus School of Business. Men det er helt afgørende, at indbetalingerne til en fond afhænger af, hvor stor risiko de enkelte banker løber. Ellers vil bankerne ikke være med, mener Peter Løchte Jørgensen:

»Problemet med den nuværende krise er, at banker, der har været drevet uansvarligt, vil komme til at koste mange penge for en sådan fond. Der vil de konservative og fornuftigt drevne banker sige, at så har de ikke behov for at være med. Derfor er det helt centralt, at man betaler efter ens risikoprofil«.

Det er Per H. Hansen, professor ved Copenhagen Business School, enig i.

»Men det kræver, at bankerne får en større indsigt i hinandens risici, og det er de nok ikke interesserede i. Hvis de sunde banker gerne vil være med, er det da bare om at komme i gang«, siger han.

Også Anders Drejer, professor i strategisk ledelse ved Aarhus School of Business, er begejstret:

»Jo mere bankerne kan påtage sig ansvaret for at drive deres egen forretning på en fornuftig måde, jo bedre. Oftest er det sådan, at man tænker mere over sin risikoprofil, når man har tegnebogen fremme. En fond, hvor bankerne betaler efter den risiko, de løber, vil få dem til at tænke mere alvorligt over deres risiko«, siger han.

Bankerne: Nej, det er en dårlig ide
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra bankernes formand, Peter Schütze, men i bankernes brancheorganisation, Finansrådet, afviser direktør Jørgen Horwitz enhver tale om en ny milliardfond, hvor bankerne selv klarer krisen:

»Vi tager vores del af ansvaret, når en bank får problemer. Vi dækker kundernes tab via indskydergarantiordningen, og der er hele tiden banker, der træder til med likviditet eller med en egentlig overtagelse af det pengeinstitut, der er i krise. Der findes ikke andre brancher, hvor konkurrenter redder hinanden. Men det er samtidig i statens interesse, at vi har en finansiel stabilitet og tillid til pengevæsenet – derfor har bankerne og staten en fælles interesse i at klare problemerne«, siger Horwitz