Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Erhverv 8. nov. 2008 KL. 03.30

Pendlere skal køre i gamle tog efter nytår

En aftale mellem Trafikstyrelsen og et privat firma får DSB til at udleje sine 20 bedste tog. De bliver erstattet af gammelt udstyr efter nytår.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Gamle tog erstatter nye

Efter nytår overtager DSB’s datterselskab DSBFirst driften på kystbanen samt 20 af DSB’s bedste tog.

De tog skal hentes fra andre linjer på Sjælland. Her bliver der i stedet indsat ældre tog og lokomotiver, hvilket vil resultere i flere aflysninger og forsinkelser.

De larmer, de bumler og oser, de gamle tog og lokomotiver, men vi slipper ikke for dem. Tværtimod.

Fra januar 2009 erstatter DSB nemlig flere af landets bedste tog med ældre modeller. Det kan betyde længere ventetid, flere aflysninger og dårligere komfort for pendlere landet over.

Årsagen er en kontrakt, som er indgået mellem Trafikstyrelsen og DSB’s datterselskab DSBFirst. Den sikrer ikke blot, at datterselskabet overtager driften af togtrafik på kystbanen mellem Helsingør og Kastrup fra årsskiftet. Men også at DSB forpligter sig til at leje 20 af deres bedste tog ud til DSBFirst.

Kabale skal gå op
Det er de nyere elektriske IR4-tog, som der på nuværende tidspunkt findes mellem fem og ti af på kystbanen.

Resten skal findes og hentes på landets øvrige togstrækninger. For at få den kabale til at gå op, bliver også IC3-tog flyttet og erstattet af dårligere tog.

»De moderne tog skal hentes fra resten af Sjælland. Det kommer især til at gå ud over lokaltrafikken mellem Østerport og Ringsted, hvor man hele dagen får de ældre blå vogne. Og på strækningen mellem Kalundborg og København vil IC3-tog blive erstattet af dobbeltdækkervogne«, siger Ove Dahl Kristensen, underdirektør i DSB.

Kystbanen får det bedre
Den ommøblering vil forbedre kystbanen mærkbart, men forringe togtrafikken på resten af Sjælland.

De blåmalede såkaldte Bn-vogne har mange år på bagen, og det kan passagererne mærke.

»Bremserne hyler og piver, og man er ved at falde ned af sæderne, hver gang toget bremser. Så jeg bliver skuffet, hver gang det er et af de gamle tog, jeg skal med«, fortæller Inge-Marie Pedersen, der fredag eftermiddag er på vej fra København til Jyderup med Kalundborgtoget.

Lokomotiv bryder sammen
Også de dobbeltdækkervogne, der bliver sat ind på Kalundborgstrækningen, er der problemer med.

Vognene er af nyere dato, men de bliver trukket af tvivlsomme lokomotiver, som flere gange om ugen er skyld i, at pendlere møder for sent ind på arbejdspladsen.

»Jeg har flere gange i de forløbne uger oplevet, at de lokomotiver, der trækker dobbeltdækkerne, er brudt sammen, blevet forsinket eller aflyst«, fortæller Nis Vind Larsen, der er formand for pendlerklubben Nordvestbanen, og pendler mellem Kalundborg og København.

DSB’s underdirektør erkender, at der er problemer med de gamle lokomotiver.

»Hvis noget går i stykker i et lokomotiv, så bryder hele toget sammen og kan ikke køre længere, hvorimod nye tog, der har motorer hele vejen ned, sagtens kan fortsætte, selvom en af motorerne går i stykker. Måske sker det hver anden dag, at der er et lokomotiv på Sjælland, der bryder sammen«, siger Ove Dahl Kristensen.

Dog mener han, at dobbeltdækkervognene trods alt er en markant bedre løsning end de gamle blå vogne. Og det er da også kun en midlertidig løsning at indsætte dem på de sjællandske togstrækninger.

Dobbeltdækkervogne er bestilt
I løbet af efteråret 2009 vil de gamle blå tog derfor blive udskiftet af dobbeltdækkervogne, som DSB netop har bestilt og købt 45 af, selvom de stadig skal trækkes af de gamle tvivlsomme lokomotiver.

»Lokomotiverne skal køre indtil videre, men vi vil gerne i gang med at se på, om vi skal renovere dem eller på sigt købe nogle nye. Men det kommer ikke til at gå lige så stærkt«, siger underdirektøren.

Han har ikke nogen tidshorisont for, hvornår man i givet fald kunne påbegynde forbedringer af lokomotiverne.

DSB indsætter gamle tog på jernbanestrækninger i Sjælland på et tidspunkt, hvor pendlere i flere år er blevet stillet spritnye IC4-tog i udsigt.

»Det er klart, at det er et følsomt emne lige nu, fordi vi i årevis har lovet, at der skulle komme nye tog. Vi har sagt, at togtrafikken ville blive meget bedre, og så gudhjælpemig om det ikke i en kort periode bliver værre. Det er selvfølgelig benzin på bålet«, siger underdirektør Ove Dahl Kristensen.

Erkender dårlig timing
I Trafikstyrelsen ser man derimod ikke indsættelsen af de gamle tog på Sjælland som et stort problem. Men trafikchef Jeppe Gaard erkender, at timingen er dårlig.

»Dengang vi lavede aftalen, havde vi jo regnet med, at DSB’s situation ville se anderledes ud. Man havde en berettiget forventning om, at der i dag ville have kørt IC4-tog rundt. Og var det sket som planlagt, havde der slet ikke været et problem med gamle tog nu«, siger han.

Først til maj bliver det afklaret, om den italienske togfabrikant AnsaldoBreda kan levere IC4-togene til DSB.

Men selv hvis aftalen bliver overholdt og togene leveret, vil indsættelsen af de italienske modeller ikke kunne ske hurtigt nok til at forhindre en længere periode med gamle tog og lokomotiver.

Til gengæld ser Jeppe Gaard en anden mulig løsning på problemet:

»Vi er ved at undersøge mulighederne for at lave en aftale mellem DSB og DSBFirst, der går ud på, at DSB skal kunne tilbageleje nogle IR4-tog i weekenden og om eftermiddagen, hvor DSBFirst ikke har brug for så mange tog«.

Jeppe Gaard forventer, at han til januar ved, hvorvidt en sådan aftale bliver mulig.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Musik
12. feb. KL. 02.39
Foto: DANNY MOLOSHOK

Sangerinden Whitney Houston er død

Den amerikanske sangerinde, der blandt andet er kendt fra filmen The Bodyguard, blev 48 år.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Danmark
11. feb. KL. 21.32
35.000. Så mange får hvert år en kræftdiagnose. I 2010 fik én procent af dem kun et brev. - Foto: FRANDSEN FINN

Kvalitetschef: Kræftdiagnoser med posten dur bare ikke

Mindst 350 fik sidste år deres kræftdiagnose med posten. Det svarer til én om dagen.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe