Annonce
Annonce
Erhverv 21. nov. 2008 KL. 16.06

Lejesoldater vil passe på danske skibe

Danske rederier modtager masser af tilbud fra sikkerhedsfirmaer, der tilbyder forskellige skydepakker. Men de bliver afslået.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

International piratjagt


Antallet af piratangreb er steget kraftigt i Østafrika. Blandt de danske ofre for de somaliske sørøvere er en dansk sejlerfamilie med to voksne og tre børn samt to gaster. De blev frigivet efter næsten et halvt års fangenskab.

Danske skibe vil ikke købe beskyttelse hos private vagtværn.

Det siger vicedirektør Jan Fritz Hansen fra Danmarks Rederiforening.

»Jeg tror ikke, der er nogle danske rederier, der har overvejet det. Jeg ved, at mange har fået tilbud om det, men stemningen er overvejende, at det vil vi ikke«, siger Jan Fritz Hansen.

Skræmmende tilbud
Vicedirektøren fortæller, at han inden for den sidste måneds tid har modtaget en halv snes tilbud fra udenlandske vagt- og sikkerhedsfirmaer, som tilbyder beskyttelse af de danske skibe.

Nogle af tilbuddene er skræmmende, fortæller han.

»Der kommer tilbud fra vagtværn eller lejesoldater, som sælger forskellige 'pakker'. Nogle af pakkerne indeholder kun varselskud, andre tilbyder at skyde i benene, og så er der den fulde pakke«, siger vicedirektøren.

Vagtværn har baser i området
Mange af selskaberne har etableret baser i hver ende af skibenes ruter, så vagterne kan stige om bord i Suezkanalen og stå af syd for Somalia i den anden ende.

Selskaberne er udenlandske. Ingen danske firmaer har tilbudt beskyttelse, og rederiforeningen afviser tilbuddene.

»Vi har ikke noget imod at sejle væk fra piraterne, eller at sejle om natten eller låse døre. Men der er en grænse. Hvis man begynder at tage aggressive midler i brug, er det et åbent spørgsmål, hvad piraterne så vil gøre. Hvis vi tager aggressive initiativer, risikerer du, at piraterne også gør det«, siger vicedirektøren.

Taler admiralen midt imod
Dermed taler han åbent imod den danske admiral Per Bigum Christensen, der er leder af Task Force 150. Fra sin position om bord på det danske kommando-skib Absalon, har han anbefalet private vagtværn.

»Professionelle vagtfolk med beskyttelsesudrustning kan holde skansen lidt længere. Handelsskibene kan afværge angreb, så er vi der i løbet af kort tid for at få fat i piraterne, det har vi haft succes med indtil nu«siger Per Bigum Christensen til Ritzau.

Vi gør lige som bankerne
Men det ville være en glidebane, mener Danmarks Rederiforening.

Betyder det, at I ikke vil beskytte jeres skibe?

»Der er flere aspekter i det her. Helt overordnet kan du sammenligne vores holdning med bankerne. De har ikke vagter, som skyder på røvere. De vælger at lægge sig ned. Vi gør heller ikke noget, men vi vil gerne anvende defensive midler, der svarer til bankernes farvepatroner. Resten overlader vi til politiet«, siger Jan Fritz Hansen.

Vicedirektøren gør opmærksom på, at Søfartsstyrelsen slet ikke tillader våben om bord på danske skibe.

Let at forveksle pirater med fiskere
»Og hvad nu, hvis vagterne kommer til at skyde på nogle uskyldige fiskere«, siger Jan Fritz Hansen.

Mange fiskere bliver taget for pirater, når de med høj fart sejler ud til deres fiskepladser.

Det er også almindeligt, at fiskerne i Adenbugten er bevæbnede og affyrer varselsskud, hvis store skibe er ved at pløje hen over deres fiskpladser.

»Vi er da bange for, hvad der kan ske, hvis der pludselig er en motorbåd, som ser mistænkelig ud, men som viser sig ikke at være det. Det er en glidebane, vi ikke vil ud af«.

Anbefaler skibe at sejle i konvoj
»Den rådgivning vi har lagt frem er, at de hurtigtgående skibe kan gå igennem området, og hvis man er usikker, kan man gå igennem sammen med en konvoj. Det er der mange, der vælger«, siger Jan Fritz Hansen fra Danmarks Rederier.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Penge & Bolig
13. feb. KL. 03.00

Voldsom forskel på pris og kvalitet af eleftersyn

Det dyreste eleftersyn er mere end tre gange så dyrt som det billigste.

Musik
12. feb. KL. 21.30
Foto: ELISE AMENDOLA/AP

Afstemning: Læserne elsker 'I will always love you'

53 procent har soundtracket fra 'The Bodyguard' som deres Whitney-favorit.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe