De højtlønnede danskere arbejder alt, hvad de kan.

Derfor vil en lavere skat på den sidst tjente krone næppe få de i omegnen af 100.000 skolelærere, sygeplejersker og andre offentligt ansatte, der betaler topskat, til at forlænge arbejdsdagen.

Sådan lyder vurderingen fra hovedorganisationen FTF, der repræsenter blandt andet skolelærere og sygeplejersker.

De fleste arbejder fuld tid
Alle danskere, som tjener mere end 347.000 kroner om året, betaler topskat. Det vil sige, at de betaler 63 øre i skat af den sidst tjente krone. Danmarks Statistik har lavet en særkørsel for FTF, der viser, at 73 procent af de medlemmer, der betaler topskat, i dag allerede arbejder fuld tid eller 37 timer om ugen.

14 procent arbejder ligefrem mere end 37 timer, mens blot 13 procent arbejder mindre.

»Vi kan nok få nogle til at arbejde lidt mere, men i forvejen arbejder ni ud af ti af vore topskatteydere mindst fuld tid, så det er spørgsmålet, hvor meget mere der er at hente«, siger formand Bente Sorgenfrey, FTF, der repræsenterer 450.000 overvejende offentligt ansatte lønmodtagere.

Dermed går hun stik mod De Økonomiske Vismænd og en række andre økonomer. Filosofien blandt økonomer er ganske enkelt, at jo større del af den sidst tjente krone danskerne får lov at beholde til sig selv, jo mere vil de arbejde.

»Hvis indkomsten vokser med 10 procent, så vil vi samlet arbejde en procent mere. Det viser de beregninger, som vi tager udgangspunkt i«, siger økonomisk vismand Michael Rosholm, der også er professor på Handelshøjskolen i Århus.

Sygeplejersker kan også lokkes
Der er to effekter af at sænke marginalskatten. For det første gulerodseffekten, som lokker lønmodtagerne til at arbejde mere, fordi en større del af lønnen havner i tegnebogen.

På den anden side er, der hængekøjeeffekten, som går ud på, at når lønmodtageren ikke skal betale så meget i skat, så vil han arbejde mindre og i stedet slappe af derhjemme i hængekøjen.

»Gulerodseffekten dominerer over hængekøjeeffekten. Sygeplejersken kan lettere lokkes til at tage overarbejde for at komme ventelister til livs, hvis hun får lov at beholde mere af overarbejdsbetalingen. Der er selvfølgelig en grænse for, hvor meget mere folk kan arbejde, men i det private erhvervsliv arbejder mange mere end normal arbejdstid«, siger Michael Rosholm.

Ineffektiv løsning
Regerings skattekommission er tæt på at aflevere sit forslag til en skattereform. Et helt afgørende element i skattereformen skal være at få folk til at arbejde mere. Her ser FTF hellere, at det såkaldte beskæftigelsesfradrag på knapt 14.000 kroner om året, som alle lønmodtagere i arbejde får, bliver hævet.

»Det vil have større effekt. Mange sygeplejersker, pædagoger, skolelærere og så videre ligger i mellemindkomstgruppen og vil ikke få glæde af lavere topskat, men det er medarbejdergrupper, der er mangel på i øjeblikket«, siger Bente Sorgenfrey.

Det er en ineffektiv løsning ifølge vismændene, hvis en sænkning af skatten på arbejde udelukkende skal ske i form af en forøgelse af beskæftigelsesfradraget.

»Effekten på beskæftigelse af en milliard kroner anvendt på lavere topskat er større end effekten af et at anvende samme milliard på et højere beskæftigelsesfradrag, men for at en skattereform skal blive fordelingsmæssigt af balanceret er begge vigtige elementer«, siger Michael Rosholm, der dog medgiver, at undersøgelserne er af ældre dato.

Danskere arbejder mere
I 1994 arbejdede danskerne ifølge Danmarks Statistik i gennemsnit 1.547,9 timer om året, men i det senest opgjorte år, 2007, var det steget med godt 51 timer til næsten 1.600 timer. Det opfatter den liberale tænketank Cepos som et klart bevis for, at det virker at sænke skatten på løn.

»I den periode har vi reduceret marginalskatten fra et gennemsnit på 59 til 52 procent. Det er ikke den eneste faktor. Der har for eksempel været stor efterspørgsel efter medarbejdere i de år, så det har fået nogle til at arbejde mere, men vi har videnskabelig dokumentation for, at høj marginalskat til får folk til at arbejde mindre«, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, der også tror, at en lavere marginalskat vil få offentligt ansatte til at arbejde mere.

»Skolelæren kunne for eksempel finde på at arbejde på en aftenskole ved siden af sit almindelige arbejde. Når du overvejer, om du skal tage et bijob, spiller en marginalskatteprocent på 63 procent en rolle«, siger Mads Lundby Hansen.

FTF er ikke fuldstændig afvisende overfor at pille ved topskatten.

»Vi går ind for at forhøje topskattegrænsen med for eksempel 50.000 kroner, så folk skal op på omkring 400.000 i årsindkomst for at betale topskat, men vi vil ikke pille ved marginalskatteprocenten«, siger Bente Sorgenfrey.