Dette er ikke enden. Det er ikke engang begyndelsen på enden. Men måske er det enden på begyndelsen«.

Det var egentlig premierminister Winston Churchills ord oven på sejren over tyskerne i slaget om England ved Anden Verdenskrigs begyndelse. Men nu er nogle økonomer begyndt at sige det samme om krigen mod den verdensøkonomiske nedtur. Der er spæde – meget spæde – tegn på, at nedturen begynder at tabe fart.

For at kunne tyde den økonomiske kaffegrums er det desværre nødvendigt med en lille, men nørdet lektion i nationaløkonomisk stjernetydning:

Få tal skuer fremad
Økonomer forsøger hovedsageligt at forudsige verdens gang ved at kikke i bakspejlet.

Det sker ved at tyde den linde strøm af økonomiske historiske nøgletal for alt muligt, der hele tiden vælter ud af verdens statistiske kontorer: Hvor stor var industriproduktionen i december? Hvor meget steg arbejdsløsheden i januar? Og så videre.

Alle disse tal beskæftiger sig imidlertid ved fortiden. Men der findes også nogle få tal, der skuer fremad. De består typisk af rundspørger til folk højt på strå, der træffer økonomiske beslutninger om, hvad de selv forventer at gøre i fremtiden.

Vigtige indkøbschefer
De vigtigste af disse folk er virksomhedernes indkøbschefer: Økonomi handler om at købe, så andre kan sælge – og det er indkøbscheferne, der ved, hvor meget deres virksomhed har tænkt sig at købe, så andre virksomheder kan producere.

Det udregner man så indekstal for, og i Europa kaldes dette indeks PMI, i USA for ISM (lad være med at spørge, hvad forkortelserne betyder – artiklen er lang nok allerede).

Er PMI-tallet over 50, er der indkøbsfest – er tallet under 50, spænder virksomhederne livremmen ind.

Til ingens overraskelse har disse tal brugt det seneste halve år på at styrte brændende til jorden. I de fleste lande befinder tallet sig under 40, og det betyder, at man kan forvente, at virksomhedernes indkøb – og dermed andre virksomheders produktion – også fremover vil falde hastigt.

Kurver vender på bunden
Og nu kommer vi omsider til det interessante: De ellers hastigt faldende kurver begynder nu at knække – opad. Og det er ikke kun i Europa og USA, men også i verdens andre store regioner. Tallene er fortsat under 50, så produktionen vil stadig falde – men knækket opad betyder, at den begynder at falde langsommere. Vi synker stadig mod bunden – men vi synker ikke længere som en sten.

»De nyeste tal tyder på, at de værste produktionsfald er bag os. Men vejen tilbage er lang«, siger chefanalytiker Allan von Mehren fra Danske Bank og fortsætter, at finansmarkederne normalt reagerer kraftigt på den slags fremadrettede tal, hvis de ser ud til at holde.

»Tallene ser ud til at bevæge sig langsomt væk fra afgrunden. Det kan give lidt tro tilbage på, at man får stabiliseret situationen og ikke ender som i 1930’erne«.

Pas på med at overfortolke
En række endnu mere nørdede økonomiske indikatorer peger i samme retning. Men de er først lige begyndt at gøre det. Og økonomerne vil gerne se endnu et par måneder, hvor tendensen fortsætter, før de lader champagnepropperne springe:

»Man skal være meget forsigtig med ikke at overfortolke tallene«, siger cheføkonom Jacob Graven fra Sydbank. »Men en opgang skal jo starte et eller andet sted. Som det ser ud nu, vokser nedturens hastighed ikke længere – men den er også ret voldsom. En egentlig fremgang i økonomien skal vi meget længere frem for at se«.