Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Erhverv 24. aug. 2009 KL. 17.39

Hver femte oplever tvang fra fagforeninger

Fagforeningstvangen trives fint i Danmark, viser menneskerettighedsrapport.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Væk med eksklusivaftaler

I 2006 blev eksklusivaftaler forbudt.

En eksklusivaftale er skrevet ind i overenskomsten og binder arbejdsgiveren til kun at ansætte medarbejdere, der er medlemmer af en bestemt fagforening.

I januar 2006 fastslog Menneskerettighedsdomstolen på baggrund af to konkrete sager, der var begyndt i henholdsvis 1996 og 1999, at eksklusivaftaler er i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention.

Op mod hver femte dansker føler sig presset eller ligefrem diskrimineret til at være medlem af en bestemt fagforening.

Det viser en 164 sider lang udredning fra Institut for Menneskerettigheder som bygger på spørgeskemaer, interview og juridiske analyser.

Eksklusivaftaler er afskaffet
Det er ellers mere end tre år siden, at Danmark afskaffede de såkaldte eksklusivaftaler, der tvang ansatte til at være medlem af en bestemt fagforening.

»Det er overraskende, at så mange føler sig presset eller udsat for diskrimination, fordi de udnytter deres ret til frit at vælge fagforening. Eller lader være med at melde sig ind i en«, siger udredningens forfatter, advokat og ph.d. Pia Justesen, advokatfirmaet Justadvice.

I efteråret 2008 oplever 21 procent af danske lønmodtagere ifølge en megafonundersøgelse pres for at være medlem af en bestemt fagforening.

Og blandt offentligt ansatte oplever 33 procent et pres.

SKRIVHar du oplevet at blive presset til en fagforening?

En undersøgelse blandt medlemmer af Kristelig Fagbevægelse viser, at 11 procent føler sig direkte diskrimineret, mens 18 procent af de offentligt ansatte adspurgte kristelige medlemmer føler diskrimineret på grund af deres fagforeningsvalg.

»Det kan være, at medlemmerne af traditionelle fagbevægelse holder ikke-medlemmer ude af fællesskabet. De vil for eksempel ikke sidde ved samme frokostbord«, siger Pia Justesen.

På kollisionskurs med menneskerettighederne
På mange offentlige arbejdspladser er der tradition for et tæt samarbejde mellem personaleafdelingerne og tillidsfolkene.

Det giver en ganske særlig problemstilling, påpeger udredningen.

»Informationer om for eksempel individuelle lønforhandlinger går typisk gennem tillidsmanden, som så blot orienterer sine egne medlemmer. På den måde oplever ikke-medlemmer, at de kommer for sent og forhandlingerne er overstået. Andre ikke-medlemmer fortæller om, at tillidsrepræsentanten har forsøgt at forhindre, at de skulle have lønforhøjelse«, siger Pia Justesen.

Danmark kan faktisk være på kollisionskurs med menneskerettighederne.

»Friheden til at vælge fagforening og beskyttelsen mod diskrimination i den anledning er beskyttet af menneskerettighederne. I Danmark er det også sådan, at en arbejdsgiver ikke kan udlade at ansætte en person med henvisning til et bestemt fagforeningsmedlemskab. En arbejdsgiver kan heller ikke fyre en medarbejder på grund af fagforening. Men der er altså ikke en sådan beskyttelse undervejs i ansættelsen«, siger Pia Justesen.

Hård kamp mellem fagforeninger
Det overrumpler ikke den Kristelige fagbevægelse, at hver femte føler sig presset og hver tiende diskrimineret.

»Presset på mine medlemmer er nærmest blevet intensiveret efter, at eksklusivaftalerne blev forbudt«, siger formand Søren Fibiger Olesen, Kristelige Fagbevægelse.

De traditionelle fagforeninger i har årevis ført hård kamp mod alternative fagforeninger, som bliver betegnet »gule«.

»Men vi skal ikke tiltrække nye medlemmer gennem chikane«, siger formand Bente Sorgenfrey, FTF, der repræsenterer blandt andet lærere og pædagoger:

»Konflikten i foråret 2008 kan have skabt uro. Vore medlemmer strejkede i ugevis for at få mere i løn. Jeg forstår, at det bliver oplevet som usolidarisk at nogle kørte på frihjul, men der er meget langt at begynde med chikane. Jeg vil ikke anbefale at afvise ikke-medlemmer ved frokostbordet, men det er legalt at diskutere, hvilket nogle kan opleve som pres«.

Mobning på arbejdspladsen
Den Kristelige fagbevægelse finder det helt legalt at diskutere.

»Men vi har eksempler på, at navnene på dem, som ikke er med i den »rigtige« fagforening, bliver hængt op på opslagstavlen«, siger Søren Fibiger-Olesen.

Både Fibiger-Olesen og Sorgenfrey kalder det ledelsesansvar, at alle på arbejdsplads får besked om lønforhandlinger. Det accepterer kommunerne.

»Alle har krav på informationer uanset, hvilken fagforening man er medlem af, eller måske slet ikke er medlem. Oplever man, at informationer går uden om en, så gå til den nærmeste leder«,siger formand for KL’s løn- og personaleudvalg Michael Ziegler (K), borgmester i Høje Taastrup.

Der er dog grænser for, hvad kommunerne kan stille op, når det gælder snakken mellem de ansatte.

»Vi kan ikke tvinge kollegaer til at kunne lide hinanden og spise frokost sammen«, siger Michael Ziegler.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Penge & Bolig
13. feb. KL. 03.00

Voldsom forskel på pris og kvalitet af eleftersyn

Det dyreste eleftersyn er mere end tre gange så dyrt som det billigste.

Musik
12. feb. KL. 21.30
Foto: ELISE AMENDOLA/AP

Afstemning: Læserne elsker 'I will always love you'

53 procent har soundtracket fra 'The Bodyguard' som deres Whitney-favorit.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe